Økologiske grøntsagsproducenter går til filmen

Økologiske grøntsagsproducenter går til filmen

Økologiske grøntsagsproducenter tager helt nye metoder i brug for at styrke relationen til centrale indkøbere, grønt-disponenter og butikschefer i dagligvarehandlen. Det filmbårne projekt ’Hvad er meningen’ skal klæde dagligvarehandlen endnu bedre på til at svare på forbrugernes spørgsmål om meningen med økologi.

Den ene pose med gulerødder ligner den anden, og hvis indholdet alligevel er ens, hvorfor skal forbrugeren så betale mere for posen med det lille røde øko-mærke?

Det spørgsmål kan medarbejdere i dagligvarehandlen nu finde svar på i filmprojektet ’Hvad er meningen’, hvor seks økologiske grøntsagsproducenter giver et unikt indblik bag kulisserne. De fortæller f.eks., at de økologiske gulerødder er lidt dyrere, fordi de er håndluget, hvilket koster ekstra tid og mandskab.

Tidligere var det praksis, at dagligvarehandlen besøgte gårdene for at se, smage og mærke på grøntsagerne. Men af respekt for, at indkøbere og disponenter har en travl hverdag og skal optimere deres arbejdsdag, så har de økologiske grøntsagsproducenter nu valgt at tage nye metoder i brug – de bringer besøget og historien om produktionen frem til dagligvarehandlen gennem seks små film, som kan ses her.

Det er Mogens Hansen, formand for Producentorganisationen for Økologiske Grøntsager, som står bag filmprojektet. Han håber på at få sin egen og kollegernes viden om økologi helt ud til fru Jensen ved på denne måde at gå gennem handlen.

– Det er mit indtryk, at folk ikke ved, hvad det vil sige at dyrke økologisk. Filmen skal give en forstå­else for, hvordan vi gøder jorden med organisk gødning og holder den sund. Vi har ikke brug for en helt masse undersøgelser, der viser, at grøntsagerne er sundere eller smager bedre. Det handler om sund fornuft. Men forbrugeren skal selv drage sin konklusion og træffe sit eget valg, siger han.

 

konf-banner3


Kategorier: , , , , ,
1 kommentar
  • Tanja Bang Udengaard
    Oprettet 10:48h, 13 oktober Svar

    Et virkelig spændende projekt, der løser en udfordring, som vi også arbejder med hos Arla Foods i forbindelse med udbredelse af viden om, hvad økologi er i forbindelse med produktion af økologiske mejeriprodukter. Jeg har lige lagt et indlæg på min egen blog i forlængelse af dette indlæg.

Skriv en kommentar