Byggemarked underviser folkeskoleelever i gør det selv

Byggemarked underviser folkeskoleelever i gør det selv

Storbritanniens største byggemarkedskæde, B&Q, har opdaget, at børn i dag ikke aner, hvordan man gør det selv. Det skyldes ifølge kædens undersøgelser, at deres forældre heller ikke ved det.

Med flere arbejdstimer og travlt i fritiden også, roder forældregenerationen ikke længere med projekter i huset. Hvis børnene skal have håndværksmæssige tip, skal de komme fra bedsteforældrene, men deres viden er ifølge B&Q forældet.

Byggevarebranchen kan altså se frem til, at deres privatkunder langsomt uddør, hvis ikke nogen gør noget. Så det gør B&Q.

Kæden har udviklet undervisningspakker rettet mod elever mellem 11 og 14 år. Lektionerne dækker emner som maling og tapetsering, ophængning af hylder, ordne en dryppende vandhane og hænge et billede op på væggen.
B&Q stiller også personale til rådighed til at bistå i undervisningen.

De første 100 skoler går i gang med undervisningen nu, mens i alt 5.000 skoler ventes at tage gør det selv-timerne på skemaet.

B&Q siger, at undervisningen forhåbentlig lærer elverne, at man kan reparere ting iste det for bare i smide dem væk, hvis de går i stykker.

Man håber også at stimulere eleverne med praktiske evner til at vælge byggebranchen senere i livet. En branche, der mangler kvalificeret arbejdskraft.

Dejligt at se en branche tage skæbnen i egne hænder, når fremtidsudsigterne er dystre. Desværre ville den næppe gå i Danmark, hvor der er stor skepsis over for sponsorerede undervisningsmaterialer.


Kategorier:
,
1 kommentar
  • Lone Bolther Rubin
    Oprettet 09:49h, 15 september Svar

    Skolerne er trængt på budgetterne, så hvorfor ikke? Tanken om at tage gæstelærere ind fra erhvervslivet er hverken dum eller utænkelig. Jeg sidder selv i en skolebestyrelse, og vi snakker meget om, hvordan vi kan bruge ressourcerne i det private erhvervsliv til at højne kvaliteten i undervisningen. Det giver da også et bedre indblik i “det virkelige liv”. Jeg synes B&Q både er smarte og hjælper skolerne på samme tid.

Skriv en kommentar