Dell med specialhjemmeside til kvinder og særtilbud til Twitter-followers

Dell med specialhjemmeside til kvinder og særtilbud til Twitter-followers

Den amerikanske computerproducent Dell klyngede sig gennem lang tid til en strategi, hvor man kun solgte computere via nettet. Men Dell forlod slutningen af 2007 den strategi og åbnede op for salg af sine computere i både Best Buy, Walmart og Tesco.

Det gjorde man ud fra anerkendelsen af, at man måtte ud i fysiske butikker for at øge kendskabsgraden til kædens produkter og derigennem løfte salget.

Dell brød dermed med et dogme i virksomhedens strategi, og siden har Dell løbende arbejdet aktivt med at udbrede kendskabsgraden samt gøre Dells produkter relevante for specifikke segmenter. Det arbejde finder primært sted på nettet, men man har f.eks. også sendt en serie af computere på gaden, der er udsmykket af kendte kunstnere.

dell

Seneste initiativ fra Dell er en nyt sub-brand ved navn Della – et sub-brand henvendt til kvinder.  På Dellas hjemmeside er der f.eks. et program, der monitorerer brugernes fitnessaktiviteter, et rejseprogram, tips til at komme godt i gang med den nye teknologi og et værktøj til at organisere opskrifter, man finder online.

Også stilistisk skiller siden sig ud. Sproget er mere blødt og feminint og henvender sig ikke til den gadget-forelskede kunde. Her er det ikke selve teknologien, som er i fokus, men den forskel og de fordele, den rummer. Sproget klinger af cafe-hygge med veninderne snarere end af en virksomhed, der skal overlevere et specifikt budskab.

Selve computerne er også blevet tilpasset det kvindelige segment. Formerne er rundede, og der er en bred palette af farver at vælge mellem.

Outlet på Twitter
Twitter er et andet satsningsområde for Dell. Her har man åbnet @DellOutlet. På @DellOutlet kan en del af Dells produkter købes med op til 30 procents rabat. Dells kommunikationschef Bob Pearson forklarer, at @DellOutlet er en tak til de mere end 11.000 personer, der følger Dell på Twitter.

Den forklaring er kun den halve sandhed. Den udeladte anden halvdel af forklaringen er, at det er attraktivt for Dell at knytte potentielle forbrugere til sig – forbrugere, der gennem Dells Twitterstrøm løbende konfronteres med budskaber fra virksomheden. Det er effektiv branding og loyalitetsopbyggende kommunikation, der er med til at gøre Dell top of mind hos mange forbrugere.

Billige priser lokker folk til @DellOutlet, og salg er en ikke ubetydelig sidegevinst. Men den store gevinst er, at forbrugernes bevidsthed om Dell øges, samt at man kommunikerer i et socialt netværk, hvor Dells budskaber let kan viderebringes – og dermed også kendskabet til Dell.

Om @DellOutlet


Kategorier:
, , ,
Ingen kommentarer

Skriv en kommentar