Derfor vælger mange forbrugere at lade den virtuelle indkøbskurv stå – online checkout overført til den fysiske verden

Derfor vælger mange forbrugere at lade den virtuelle indkøbskurv stå – online checkout overført til den fysiske verden

Antallet af forbrugere, der vælger at shoppe online, stiger konstant, og de første opgørelser over danskernes nethandel for 2012 fra FDIH, Foreningen for Danskinternethandel, viser da også, at 2012 blev et rekordår, hvad angår danskernes e-handel, der sidste år nåede hele 51 mia. kr. – en vækst på 11 procent i forhold til 2011. E-handlen udgjorde således mindst 18 procent af den samlede detailhandel i 2012.

En af årsagerne, til at flere og flere vælger at handle over nettet, er den bekvemmelighed, der ofte er forbundet med online shopping. Det kan foregå stille og roligt, hvor, hvordan og hvornår det passer forbrugeren selv. Men samtidig viser flere undersøgelser, at rigtig mange af de forbrugere, der besøger netbutikkerne, ofte også vælger at lade indkøbskurven stå uden at gennemføre købet. Det sker endda ofte, efter at der er brugt tid på at finde de ønskede varer, lægge dem i indkøbskurven og trykke ”checkout”. For det er netop i checkout-fasen, at rigtig mange vælger at hoppe fra, fordi de her mødes af en lang række forhindringer. Se bare her, hvor Google Analytics på grinagtig vis illustrerer, hvor absurd et online checkout kan være ved at lade det udspille sig offline i den fysiske butik:

Først skal man indtaste sine login-oplysninger eller oprettes som bruger, hvis man ikke tidligere har handlet på siden, så skal der indtastes utydelige bogstaver i CAPTCHA for at bevise, at man nu rent faktisk også er et menneske, og når man så endelig når checkout, mødes man med dyre og ufleksible leverings- og returmuligheder. Lyder det convenient? Nej, det illustrerer en lang og besværlig proces, som det er forståeligt, at mange forbrugere ikke gider bruge tid og energi på, og som i det hele taget står som paradoks til idéen om, at det jo netop er meningen, at det skal være nemt at shoppe online.

Nutidens forbrugere stiller høje krav til fleksibilitet og convenience, og der er derfor essentielt, at detailhandlen formår at indfri forbrugernes forventninger om nem og problemfri shopping – både instore og online.

Google-videoen er blot en ud af en række videoer, der hver især illustrerer nogle af e-handlens mange problemer med funktionalitet og brugervenlighed – se de øvrige nedenfor:

Og såvel arbejdet med en convenient checkout-proces som arbejdet med en funktionel søgefunktion og landing page-optimering er ikke uden betydning for de danske e-butikker. Samtidig med at e-handlen vokser, lander flere og flere e-køb i udenlandske indkøbskurve. FDIHs nye tal viser, at hver femte køb på nettet i 2012 blev foretaget uden for Danmark, hvilket betyder, at den danske nethandel gik glip af over 11 mia. kr i omsætning. Danske netbutikker skal i 2013 gøre sig endnu mere umage, hvis tendensen ikke skal fortsætte.


Kategorier:
, , , , , , ,
Ingen kommentarer

Skriv en kommentar