Trendseminar Vest (eksklusivt for medlemmer)

Du kan som medlem hos os helt eksklusivt deltage på vores Trendseminar i Aarhus

Læs også om Trendseminaret i København her

Nedenfor kan du læse mere om talerne i Aarhus

John Terra

Retail Research Director, Q&A

Den stigende tilstedeværelse af teknologi ligger et stort pres på virksomheder om at sikre, at de kan levere en fuldt integreret oplevelse for forbrugerne på tværs af alle berøringspunkter. At skabe relevans for forbrugerne drejer sig bl.a. om at skabe den rigtige oplevelse på det rigtige tidspunkt i hvert trin af kundens rejse og mere specifikt fokusere på de behov, kunden har forud for rejsen. Teknologiudviklingen giver både detaillister og forbrugere nye muligheder for at nå hinanden.

Q&A er vores hollandske partner og en del vores internationale netværk af retaileksperter, Ebeltoft Group. John Terra fra Q&A vil dele de findings fra Q&A’s seneste undersøgelse, der omhandler teknologisk innovaiton i retail udarbejdet i samarbejde med Ebeltoft Group tidligere på året. Han introducerer, hvordan tre styrker vil forme retningen for retail samt seks temaer med vækstpotentiale, der er værd at fokusere på de næste 12-18 måneder. Disse temaer har et stærkt fokus på customer-facing, som er med til at påvirke customer journey. Dertil præsenterer John Terra seks måder, hvorpå retailere kan interagere med kunderne.

Anni Thøgersen

Copenhagen Airports

Kom, og hør Anni Thøgersen, Senior Business Development Driver, fortælle om, den enorme udvikling, som Lufthavnen har gennemgået de seneste år og stadig er i gang med. Den omfattende udvidelse skal bl.a. resultere i endnu mere shopping og et endnu bredere udbud af madoplevelser, og her er der især tale om et større udbud til lufthavnens yngre publikum. Hvordan formår Københavns Lufthavn at fastholde og tiltrække forbrugere, og hvordan klargør lufthavnen sig til at møde fremtidens retail samt F&B trends, således at de rejsende også i fremtiden har lyst til at shoppe designertøj og dyre parfumer inden en tur til fx New York eller Berlin.

David Engstrøm

Head of PR & Communications, Mercedes-Benz Denmark A/S

I løbet af sommeren slog Mercedes-Benz dørene op for et helt nyt oplevelseseksperiment i København. Kvit og frit kunne danskerne låne den helt nye Mercedes-Benz A-Klasse og køre på opdagelse til 30 håndplukkede destinationer på Sjælland. Bilproducenten ville åbne københavnernes øjne for den frihed og de muligheder, som en bil giver. For nok kommer man fint omkring i byen med sin cykel og metro, men kultur- og naturperlerne findes i hele Danmark. Og bevæbnet med dem og en splinterny bil i kompaktklassen gik Mercedes-Benz helt nye veje.
David holder oplægget i samarbejde med Signe Christiani.

Tid og sted

Dato: 26. september 2018

Sted:  Godsbanen
Skovgaardsgade 3 Indgang 3A
DK-8000 Aarhus C
Lokale: Kedlen

Tid: 8.00 – 10.00

Parkering

Du kan parkere langs Godsbanens haller på APCOAs parkeringspladser.
Her kan du betale med kort, kontanter og med MobilParkering App.

Signe Christiani

Marketing Manager, Mercedes-Benz Denmark A/S

Signe Christiani har siden juni 2012 haft ansvaret for marketing af personbiler hos Mercedes-Benz Danmark. Signe har i de seneste år især haft fokus på at udvide brandopfattelsen af Mercedes-Benz med henblik på at tiltrække en ny og yngre målgruppe. Heriblandt med initiativer som kulturlaboratoriet Prxjects by Mercedes-Benz og senest med Mercedes-Benz City Escapes.
Signe holder oplægget i samarbejde med David Engstrøm.

Tilmelding

Tilmeld dig på vores mail herunder.
Husk at angive navn, mail og titel på alle deltagere ved tilmelding.