Forbrug: Egoisme først – dyrevelfærd bagefter

Forbrug: Egoisme først – dyrevelfærd bagefter

Der har i disse dage været meget fremme i medierne om de vilkår, vi opdrætter svin på i Danmark, og der er blevet vist mange stærke billeder fra de danske stalde.

Problematikken er ikke ny. Som det fremgik af programmet ”Det store Svinerige” på DR1, var der i 2008 en stor omtale af netop det samme emne, og flere politikkere var dengang fremme og sige, at nu skulle produktionsmetoderne ændres.

Men hvordan reagerer vi forbrugere? Hvad sker der med vores forbrug, når vi hører og ser disse billeder? Påvirker det vores forbrug af fx økologiske varer og vores fokus på at købe varer, der har god dyrevelfærd?

På kort sigt bliver vi forbrugere måske påvirket, men for langt de fleste har det ingen effekt på længere sigt. Vi glemmer dyrevelfærd og økologi, når indkøbsvognen skal fyldes.  Prisen er den vigtigste faktor. Vores samlede forbrug af dagligvarer har ligget stabilt på 110 mia. kr. i 2013 og 2011, så vi bruger ikke flere penge på dagligvarer, men til gengæld lægger vi flere i discount.  For hver 100 kroner vi danskere brugte på indkøb, lagde  vi de 40  i discount i 2013, hvilket er en stigning i forhold til året før. En gennemsnitshusstand bruger 33.000kr om året på fødevarer, og dette tal ligger også stabilt, så der er intet der tyder på, at vi er villige til at betale mere for vores dagligvarer.

Ser vi på økologi, så er vores forbrug ifølge Danmarks Statisk stigende, men stadigt meget begrænset. For hver 100 kroner vi handler ind for, bruger vi kun 6 kroner på økologi. Undersøgelser viser samtidig, at når vi køber økologi, er det frem for alt drevet af egoisme. Økologiske produkter købes primært, fordi vi mener vi får et bedre produkt, der har en højere kvalitet altså noget, der gavner os selv og sekundært pga. dyrevelfærd.

Se interview fra DR2 med Client Director Dorte Wimmer:

DR2 24 jan 2014 forbrug og svineproduktion

 


Kategorier:
, , , ,
Ingen kommentarer

Skriv en kommentar