Gør forbrugeren til meddesigner – og gør hende loyal over for dit brand

Gør forbrugeren til meddesigner – og gør hende loyal over for dit brand

I en tid, hvor mode handler om at udtrykke originalitet og evne til at udtrykke personlighed, er flere modeforhandlere begyndt at involvere kunden som medproducent. Franske Golden Hook er en af disse butikker.

Fans af strik kan takket være Golden Hook designe deres egne huer og tørklæder – og vælge en fransk bedstemor, der skal strikke det. På hjemmesiden kan brugeren nemlig vælge mellem flere venligt udseende ældre damer (alle rigtige bedstemødre), der sidder med deres strikketøj og smiler imødekommende og tandløst til brugeren. De er alle blevet trænede til at strikke efter Golden Hooks principper og står klar til at producere så snart, de får en bestilling.

bestemc3b8dre

Kunden står som sagt selv for designet og kan med webstedets designprogram selv vælge formen, farven og detaljerne på huen.

designprogram

Golden Hook giver altså forbrugeren mulighed for at skabe et originalt stykke tøj, der viser omverdenen, at hun kreativt har deltaget i designprocessen. Samtidig giver hjemmesiden – ved brug af sociale medier – hende mulighed for at udstille hendes evner og personlige styling online. Hun kan f.eks. uploade billeder af sig selv med huen eller tørklædet i et visuelt community, der består af andre tjekkede mennesker alle iført Golden Hook-tilbehør.

I fremtiden vil vi se endnu flere eksempler på, at kunden bliver involveret som medskaber af sine produkter. Co-creating, som trenden hedder, er en måde at dedikere forbrugeren til brandet på, fordi der ikke er tale om et hurtigt og tilfældigt forbrug, men noget der kræver involvering og refleksion. Co-creating kan etableres på forskellige måder, til forskellige segmenter og i forskellige prisklasser. F.eks. har Louis Vuitton gjort det muligt at få isat sin personlige signatur i de eksklusive tasker, og hos Nike kan forbrugeren designe sine egne sneakers.

NRF_new_york2010


Kategorier:
, , , , ,
2 kommentarer
  • anne
    Oprettet 15:49h, 23 april Svar

    Hej.
    Er det muligt at få et link til Golden Hooks hjemmeside? Jeg kan ikke åbne det link der er inde på side og har ikke haft succes med at finde hjemmesiden på andre måder.
    Mange tak :)!

  • Martin Møller Aamand
    Oprettet 10:00h, 03 maj Svar

    Hej Anne – der er tilsyneladende lidt problemer med Golden Hooks hjemmeside, men det burde være den rigtige adresse. Vi kan i hvert fald heller ikke finde andre. Prøv evt. igen senere. Vh Martin

Skriv en kommentar