Gør købsprocessen gennemsigtig

Gør købsprocessen gennemsigtig

En af nøglerne til succesfuld e-handel er at give kunderne oplevelsen af at vide præcis, hvad de køber. Denne vished har bl.a. været vanskelig for blomsterhandlere at levere. Fordi deres varer – blomsterne – ikke er de samme dag for dag, og fordi de betalende kunder ofte bestiller buketten til andre end dem selv.

Men blomsterhandleren Roses Are Red  i New Zealand synes alligevel at have fundet formlen til at skabe gennemsigtighed omkring processen at bestille blomster, idet de e-mailer deres kunder et billede af hver buket, de bestiller. Hvis kunden ikke er tilfreds med, hvad de ser på billedet, tilbyder Roses Are Red at lave en ny buket – uden yderligere omkostninger.

Gennemsigtighed er på mange områder en trend, der er kommet for at blive, fordi den taler til kunden, der vil have en ærlig behandling og oplevelsen af value-for-money. Ideen om gennemsigtighed kan overføres til mange brancher, og på forskellige kreative måder eksekveres. Hvordan kan man i din branche give kunden vished for, at hun køber den helt rigtige varer og ikke spilder sine penge?

citybranding_blog


Kategorier:
, , , ,
Ingen kommentarer

Skriv en kommentar