Grøn vask hos Levi’s

Grøn vask hos Levi’s

Levi's

Mens emner som bæredygtighed og miljø for alvor er kommet på den internationale politiske dagsorden, kan vi samtidig også som private forbrugere gøre en forskel i vores husholdning og omgang med de ting, vi køber.Sådan tænker man i hvert fald hos Levi Strauss & Co., der nu i sine legendariske jeans indbygger en opfordring til forbrugerne om at være bevidste og skånsomme i deres omgang med produkterne. Virksomheden har nemlig suppleret vaskeanvisningens forskrifter med et “donér til Goodwill”-ikon. Og dermed opfordres forbrugeren til at sende sine aflagte bukser til den amerikanske genbrugs- og velgørenhedsorganisation, Goodwill, i stedet for at smide dem i skraldespanden.

På den måde bliver de aflagte jeans ikke til miljøbelastende affald, og samtidig tjener de som en værdifuld ressource i Goodwill’s velgørenhedsarbejde. Goodwill er bl.a. kendte for at skabe jobtræningsmuligheder for over 1,5 millioner mennesker om året.

Samtidig lægger vaskeanvisningerne på bukserne op til, at forbrugeren skal vaske sine jeans mindre og i koldt vand samt så vidt muligt undgå tørretumbleren for at spare på energien.

Levi’s har studeret hvert step i livscyklussen for et par typiske 501 jeans og konkluderet, at de største muligheder for at undgå unødig belastning af miljøet optræder efter, at forbrugeren har købt sine jeans og tager dem i brug. Ved at følge de nye vaskeanvisninger kan forbrugeren reducere cowboybuksernes indvirkning på miljøet med ca. 50 procent.

De nye vaskeanvisninger vil være syet ind i Levi’s jeans fra januar 2010 i USA. Konceptet vil i løbet af næste år også blive lanceret internationalt.

NRF_new_york2010


Kategorier:
, , , , , , , ,
Ingen kommentarer

Skriv en kommentar