Ikea lancerer ny hjemmeside baseret på best practice inden for SEO

Ikea lancerer ny hjemmeside baseret på best practice inden for SEO

Af Bjarke Bekhøj, WebDanmark

Ikea i Storbritannien har lanceret en ny hjemmeside kaldet The Kitchen. Det interessante ved den er, at siden er bygget op om best practices inden for SEO (søgemaskinesoptimering).

ikea_kitchen

Årsagen er, at Ikea vil erobre førstepladsen på Google.co.uk på ordet “kitchen”. En førsteplads på Google, svarer nemlig til den bedste beliggenhed på strøget for en fysisk butik. Ligger man nummer et, bliver man fundet af kunderne.

Strategiske nøgleord skaber trafik
For at blive synlige i en Google-søgning på Kitchen har Ikea bygget den nye side op om selve ordet Kitchen. Det indgår i sidens titel, i URL’en, der linkes til ordet, ordet indgår i overskrifter, og det er spredt ud over siden i løbende tekst. Og det er SEO-kræs, hvis man ellers bruger ordet i det rette omfang.

På forsiden, hvis indhold justeres løbende, kan man i skrivende stund læse ordet Kitchen ikke mindre end 33 gange. Så ved man da, hvad siden handler om.

Masser af tips, tricks og gode råd
Selvom The Kitchen er bygget op om SEO, står det ikke i vejen for brugeroplevelsen. Brugerne kan læse en masse tips og tricks og se videoer om alle tænkelige aspekter af køkkenkøb.

For at markedsføre The Kitchen lancerede Ikea en landsdækkende kampagne på britisk tv. Her besøgte The Kitchen Squad Monica, hvis køkken var aldeles udtjent. The Kitchen Squad rev det gamle køkken ned og erstattede det med et nyt køkken fra Ikea.

Søgemaskineoptimering gør også en forskel for din forretning
Uanset om din virksomhed er B2B eller B2C, eller om du har en e-butik eller ikke, så er topplaceringer i Google vigtige. Ikeas strategi med at etablere en særskilt side til en udvalgt del af sortimentet er god, men ikke nødvendig.

Man kan sagtens lave SEO-optimering af sin eksisterende hjemmeside eller lave en målrettet indsats for udvalgte produkter.

Tallene beviser, at det er vigtigt at have topplaceringer i Google – vigtigt fordi det er en god forretning. Hele 42,3 procent af de folk, der foretager en søgning i Google, klikker på det øverste link i søgeresultatet, mens kun ca. 12 procent klikker på linket på andenpladsen. Noget firkantet kan man altså sige, at en førsteplads i Google er lidt mere end 3 gange så indbringende som en andenplads.

Har du råd til at lade være med at arbejde med SEO?

retail_performance_blog2

 


Kategorier:
,
2 kommentarer
  • Sanne
    Oprettet 23:38h, 05 april Svar

    Hm …. har lige googlet Kitchen, men Ikea var ikke blandt de 10 første hits. Hverken med eller uden de danske hits. Andre hjemmesider er nok også gode til SEO 🙂

  • Bjarke Bekhøj
    Oprettet 10:14h, 09 maj Svar

    Hej Sanne

    Tak for din kommentar.

    Du har helt ret, IKEA er ikke kommet i top på kitchen endnu – men omtale fik de ihvertfald.

    Med venlig hilsen
    Bjarke Bekhøj

Skriv en kommentar