Innovativ emballage viser, om kødet i pakken er frisk

Innovativ emballage viser, om kødet i pakken er frisk

em2

Japanske TO-GENKYO har designet en innovativ emballage, der gør det let for kunderne at vælge den mest friske pakke kød i supermarkedet. På emballagen er der et ikon, der forestiller et timeglas. Når kødet ældes frigives der ammoniak, og i takt med der frigives ammoniak, skifter timeglasset farve. Des mørkere timeglasset er, jo mindre frisk er kødet.

Stregkoden på emballagen er placeret under timeglasset. Når der er frigivet nok ammoniak, bliver timeglasset så mørkt, at stregkoden ikke kan scannes.

Løsning skal nok blive populær blandt forbrugerne, da den gør det let at vælge den friskeste vare, og man kan se om kølekæden er blevet brudt i transporten.
Om den bliver populær blandt detaillister er et andet spørgsmål. Emballagen stiller store krav til, at der kun ligger friske varer i køledisken, og forbrugerne vil vælge den helt friske vare over den mindre friske.

Det får to konsekvenser. For det første at personalet i butikkerne skal være flittige til at fylde op, så der konstant ligger friske varer i kølediskene, og for det andet at spildet vil tage til, da forbrugerne lader de mindre friske varer ligge igen – selvom de endnu er spiselige. Og det går i sidste ende ud over miljøet.

Alt i alt en god og innovativ løsning for forbrugere og mindre god for detailhandlen og miljøet. Emballagen er dog også en god mulighed for detaillister til at vise, at man har en god fødevarehåndtering, og at man kun tilbyder sine kunder det friskeste af det friskeste.

em1

konf-banner3


Kategorier:
, ,
2 kommentarer
  • Bjarke Svendsen
    Oprettet 13:01h, 21 september Svar

    Business.dk har lavet et indlæg over historien. Det kan ses her:
    http://www.business.dk/article/20090921/detail/90921032/

  • Claus Faurschou
    Oprettet 14:29h, 21 oktober Svar

    Hej der..
    Meget spændende label, men hvad koster denne? Kan en RFID-tag være et alternativ, som hele tiden overvåger holdbarheden på varerne i disken, og samtidig være en lagerstyringsmulighed, så slagteren først pakker mede kød, når der er et vist niveau er nået. Dermed opnås mindre risiko for dårligt udløb..
    Claus

Skriv en kommentar