Matas løfter kundeoplevelsen og muligheden for mersalg med mobil POS
Kompetente, nærværende og lyttende medarbejdere, der møder kunden og forstår deres behov, gavner ikke bare kundes oplevelse, det gavner også salget og kunderelationen. Således viser en undersøgelse af kundetilfredshed foretaget af Retail Institute, at 42 pct af kunderne har købt noget, de ikke havde planlagt, fordi de fik det anbefalet af en medarbejder.
Det forhold er endnu mere udtalt i en butik som Matas, hvor kunderne har brug for en høj grad af vejledning for at træffe en købsbeslutning. Men hvordan yder medarbejderen den gode service i øjenhøjde med kunden, når medarbejderen samtidigt skal håndtere tusindvis af varenumre, diverse kampagner, en loyalitetsklub med individuelt tilpassede rabatter og bonuspoint OG stå for selve transaktionen?
For Matas var løsningen en mobil POS-enhed, der er så nem at have med rundt i butikken, at medarbejderne kan møde kunden på gulvet og samtidigt holde styr på alt fra produktinfo til aktuelle kampagner og foretage et salg. Betalingsløsningen fra Softpay gør det muligt at betale med både kort og mobil og takket være enhedens avancerede og fleksible software, er den dybest set et mobilt kasseapparat med alle de samme muligheder.