Byvision & handlingsplan for fremtidens Hørsholm
Hørsholm har meget at byde på. Fra nogle af landets bedste skoler til attraktive arbejdspladser, kultur- og idrætsfaciliteter og smuk natur. Men Hørsholm oplevede som mange andre forstadsbyer, et fald i handelsbalancen for detailhandlen, og en bymidte som langsomt blev mere og mere affolket.
Sammen med Hørsholm Bysamarbejde har Retail Institute Scandinavia udarbejdet en klar og langsigtet handlingsplan for indsatser, der skal styrke detailhandlen i Hørsholm, skabe oplevelser for lokalbefolkningen og øge livet i bymidten.
I projektet blev både borgere, erhvervsdrivende, ejendomsejere, kommune og lokalpolitikere involveret igennem en række workshops som Retail Institute Scandinavia faciliterede. Det skabte et særdeles stærkt grundlag for udvikling af bymidten.
Retail Institute Scandinavia leverede en samlet analyse, idékatalog, byvision, byidentitet og prioriterede indsatsområder. Også en konkret og realiserbar handlingsplan indgik som en del af leverancen.