Tak for en fantastisk konference-dag i jeres selskab d. 30. marts! Vi havde en fantastisk dag, og håber det samme gør sig gældende for alle, der var med. Gå på opdagelse i billederne til højre, som er et lille udsnit fra en lærerig, inspirerende og ikke mindst underholdende dag!
Vi glæder os til at byde jer velkommen igen til næste år, når Refresh Retail 2023 løber af stablen! Stay tuned…
Refresh Retail 2022 bliver en helt særlig konferencedag!
Dagen byder på et spændende lineup af danske og udenlandske talere, og du kan bl.a. høre IKEA Global fortælle om sustainability og cirkulære forretningsmodeller, du vil opleve manden bag svenske NA-KD.com fortælle om, hvordan man kommunikerer, tiltrækker og fastholder de unge, og ikke mindst blive klogere på det nyeste af det nyeste indenfor sociale medier, når vores internationale partner fra Kina flyver ind og giver dig viden om next step live shopping og sociale medier som salgskanal.
Du vil blive inspireret af LAKRIDS BY BÜLOWs ekspansion og vækst og få masser af smittende energi og drive, når Copenhagen Cartel (Løvens Hule) fortæller om livet som iværksætter, og hvad purpose betyder for et brand. Sportmaster løfter sløret for, hvad der ligger bag deres succes med omnichannel og Wolt Market Danmark præsenterer os for de forbrugertrends, der har boostet quick commerce og fortæller om deres nye netværk af dark stores i Danmark. Sidst men ikke mindst vil vores egen Dorte Wimmer gøre dig klogere på, hvordan du får gladere kunder, når vi præsenterer vores helt nye ”Customer Happiness”-studie samt på, hvad prioriteterne og fokusområderne er hos selve retailerne, når vi offentliggør en undersøgelse lavet blandt branchens beslutningstagere i retail.
Retail Customer Awards
Desuden vil vi for første gang hos Retail Institute Scandinavia introducere Retail Customer Awards! En retail-prisuddeling, der hædrer branchens bedste spillere, og kårer dem, der ifølge kunderne, er best in class indenfor seks kategorier. Priserne, der uddeles, er:
Årets Omnichannelpris
Årets Innovationspris
Årets Butikskæde
Årets Bæredygtighedspris
Årets Marketingpris
Årets Medarbejderpris
Programmet:
Jacco Bouw,
Social & E-commerce explorer of China
Social and e-commerce: What we can learn from the Chinese market
China is the powerhouse of social and e-commerce, and as the country with the most digital, tech savvy consumers, the market offers a glimpse of what’s to come in the future of retail globally. Jacco Bouw, an expert on marketing technology, social and e-commerce in China, will present the latest trends within social media and e-commerce from the Chinese market that we could and should learn from – from market places to New Retail, next step live shopping and much more.
Indlægget er på engelsk.
Jarno Vanhatapio,
CEO & Founder
How NA-KD.com drive customer engagement by becoming an aspirational brand
Founded in 2016 the online Swedish retailer NA-KD.com has quickly grown to become one of the most loved e-commerce sites in Scandinavia and beyond. The company’s net sales reached two billion SEK in 2020, a 56% growth, and took in 1,2 million new customers from 100+ countries in 2020. At Refresh Retail, CEO and founder Jarno Vanhatapio will let us in on NA-KD’s recipe to success, which includes a comprehensive sustainability, social media and influencer strategy that puts customers in the center of the business.
Indlægget er på engelsk.
Christian Arnstedt,
CEO & Founder
Innovation, entreprenørskab og den gode idé
De sidste to år har vist os, hvordan udefrakommende faktorer pludseligt kan vende alt på hovedet, og hvor vigtigt innovation er. Bliv inspireret til, hvordan du kan drive innovation fra en vaskeægte iværksætter, der vil give os hans take på entreprenørskab, hvad det kræver at bygge en virksomhed, og med hvilket framework, man kan se på den gode idé. Christian deler desuden sin step by step-proces til, hvordan man lancerer nye projekter med succes og eksempler på nye, succesrige virksomheder, og hvorfor de er lykkedes.
Mikkel Freiesleben
General Manager
Sådan fanger du de tidshungrende forbrugere med quick commerce
Forbrugerne tilvælger i højere og højere grad convenienceløsninger for at frigøre deres kostbare tid til ting, der bringer dem en højere værdi i hverdagen end dagligvareindkøb. Mikkel Freiesleben, general manager for nyetablerede Wolt Market Danmark, vil på Refresh Retail fortælle om de forbrugertrends, der har skabt et stort marked for quick commerce, samt om Wolt Markets arbejde med at etablere et netværk af dark stores på tværs af Danmark, som har til formål at tilbyde kunderne ultimativ convenience, når de handler dagligvarer online, med levering på blot 30. min.
Pia Huusfelt,
Global Business Leader
Hvordan arbejder IKEA med at forblive relevant med cirkulære forretningsmodeller?
IKEA har gennem en årrække arbejdet målrettet med bæredygtighed og har iværksat en lang række test og initiativer, der skal hjælpe forbrugerne til at leve grønnere, bl.a. med videresalg af kundernes aflagte møbler. Kom og hør Global Business Leader Pia Huusfelt fortælle om, hvordan IKEA globalt arbejder med cirkulær økonomi og innovation for at sikre relevans og løsninger, som er attraktive.
Fredrik R. Nilsson,
CEO
Kom med på LAKRIDS BY BÜLOWS rejse om at få verden til at elske lakrids
Halvdelen af verden tror, de ikke kan lide lakrids, og alligevel arbejder LAKRIDS BY BÜLOW hver eneste dag på at overbevise dem om det modsatte. Siden virksomheden blev grundlagt af Johan Bülow i Svaneke på Bornholm tilbage i 2007 har den ambitiøse forretning været på en ekspansionsrejse ud over det sædvanlige. Gourmetlakridserne forhandles i dag i 28 egne forretninger samt via 2.000 forhandlere fordelt på 25 lande, og via deres webshop. Virksomheden har år for år oplevet en tocifret vækst. Lad dig inspirere, når CEO Fredrik R. Nilsson fortæller om LAKRIDS BY BÜLOWs mission om at få hele verden til at elske lakrids samt brandets succeser og udfordringer på deres ekspansionseventyr.
Michael Bech,
CEO
Sådan skaber Humac next level-omnichannel
Humac står bag en succesfuld omnichannel-service, der sammensmelter det digitale med det fysiske bl.a. via en app, som opsamler værdifuld viden om kundernes præferencer og adfærd. Dermed er kæden klar til at tage omnichannel til next level – spørgsmålet er bare, hvordan det bedst gøres til gavn for både kunden og Humac selv? Hør Michael Bech, adm. direktør hos Humac fortælle om de overvejelser Humac har gjort sig ift. velkendte dilemmaer indenfor brug af kundedata, der kan være med til at skabe den ultimative next level-omnichannel oplevelse for kunderne.
Katrine Lee Larsen,
CEO
Sådan driver Copenhagen Cartel vækst gennem purpose og fysiske butikker
Copenhagen Cartel er lynhurtigt gået fra at være stifter Katrine Lee Larsens passionsprojekt, drevet af hendes brændende ønske om at fjerne plastisk fra verdenshavene, til at være en succesfuld virksomhed. Kom og hør stifter og CEO Katrine Lee Larsen fortælle om, hvordan virksomheden driver vækst gennem en purpose-orienteret forretningsmodel, og hvorfor fysiske butikker er så vigtige i en verden, hvor online fylder mere og mere.
Dorte Wimmer,
Director
Customer Happiness
Hvad gør kunderne glade, når de shopper? Hvilke ting gør, at shoppeoplevelsen — uanset kanal — efterlader gode minder og bygger positive relationer? Og omvendt; hvad irriterer kunderne mest? Find med andre ord ud af, hvordan den gode kundeoplevelse skabes — og den dårlige undgås. Kunderne har talt, og i dette indlæg præsenterer Dorte Wimmer vores seneste studie af danskerne og giver konkrete eksempler på, hvilke customer pains & gains, der skal til for at vinde i fremtiden.
Hør også om temperaturen i branchen lige nu ifølge branchen selv, og bliv klogere på, hvad CEO’s i retail prioriterer det næste år, når vi offentliggør et nyt studie baseret på inputs fra retailerne selv. Hør om deres forventninger til salgsudviklingen de næste 12 måneder, deres forventning til kanalmikset, hvor de vil investere ressourcerne og meget, meget mere!
Vores nye prisuddeling Retail Customer Awards hylder den danske detailhandel og kårer de bedste retailere i seks vigtige kategorier!
Retail Customer Awards uddeles på baggrund af en undersøgelse lavet repræsentativt blandt kædernes egne kunder.
Det er altså de enkelte kæders egne kunder, der vurderer kæden, og store som små kæder har derved lige chancer for at vinde.
Onsdag d. 30. marts 2022
8.00-16.00
Morgenmad & registrering fra 8.00.
Første indlæg starter kl. 8.30
Center for Ledelse v/Østerport St.
Folke Bernadottes Allé 45,
2100 København
Medlemmer af Retail Institute Scandinavia: 3.495,-
Øvrige: 4.495,-
Priserne er eks. moms.
Husk at angive CVR nr., evt. PO-nummer, navn, mail og titel på alle deltagere.
Ved tilmeldingen giver du samtykke til, at vi kan dele deltagerlisterne samt tage fotos til konferencen.
OBS! konferencen er udsolgt, men du kan tilmelde dig ventelisten her:
Om Retail Customer Awards
Som basis for vores uddeling af Retail Customer Awards foretager vi en stor forbrugeranalyse med 2.500 respondenter og sikrer via en forudgående penetrationsundersøgelse samt efterfølgende disproportional samling, at over 150 kæder omfattes af undersøgelsen og dermed får lige vilkår for at vinde. Endvidere supplerer vi med en tilsvarende undersøgelse blandt ledere på C- niveau i kæderne i dansk detailhandel. Samlet set betyder det, at Retail Institute Scandinavias prisuddeling er kvalitetssikret på et troværdigt fundament i fuld overensstemmelse med vort værdigrundlag.
Bemærk venligst afbudsregler
Afbud modtaget senest 14 dage før konferencedagen giver refusion på 60 pct. af konferencegebyret. Afbud mellem 13 og 8 dage før giver refusion på 40 pct. af indbetalt konferencegebyr. Afbud senere end 7 dage før giver ikke refundering, men pladsen kan altid benyttes af en anden person. Ved aflysning eller udsættelse grundet restriktioner forbundet med corona, tilbydes den fulde billetpris refunderet.
Vær venligst også opmærksom på:
At når du deltager på årets retailkonference Refresh Retail, giver du tilladelse til, at vi må dele deltagerlisten med alle deltagere på konferencen. Desuden giver du også tilladelse til, at vi må tage billeder på konferencen til senere brug på fx vores hjemmeside eller til artikler i medlemsmagasinet Retail+.