Skip to main content

ÅRETS REFRESH RETAIL KONFERENCE

marts 14 kl. 08:30 – kl. 15:30

Årets retail-konference løber af stablen den 14. marts 2024 i København.

Glæd dig til en dag proppet med inspiration og indsigt fra nogle af de mest innovative og succesrige retailere fra både ind- og udland.

Dagens tema er Generation Z.
Vi zoomer ind på zoomer-generationen. Hvem er de, hvordan du får deres opmærksomhed, hvad kræver de af dig som retailer eller brand, og hvordan tiltrækker du dem som medarbejdere? Du bliver dagen igennem inspireret af succesfulde virksomheder, der har knækket koden til Generation Z. Så kom med og oplev: Normal, Zalando, Shaping New Tomorrow, JYSK, Kong Walther og løvinden Anne Stampe Olesen.
Skal du have alle de rigtige indsigter til, hvordan din virksomhed står stærkere i fremtiden, så er det her du skal tilmelde dig til en inspirerende heldagskonference

Forstå og tiltræk Generation Z som kunde og medarbejder
Fremtidens kunder og medarbejderne stiller nye krav til virksomhederne. Om få år vil 1/3 af arbejdsstyrken være domineret af Gen Z og allerede nu er hver femte lønmodtager Gen Z (Kilde: Danmarks Statistik), så der er god grund til at tænke dem ind i strategien allerede nu.

Til denne konference vil vi sætte fokus på Generation Z: fremtidens forbrugere og medarbejdere, dem vi alle skal leve af og og leve med, hvis vi skal have succes. Hvad skal der til for at tilfredsstille denne specielle gruppe og hvilke tiltag kan retailere og brands tage for at stå stærkere overfor lige præcis denne krævende målgruppe.

Det du får på konferencen

  • Indsigt i Generation Z som kunde og medarbejder
  • Inspiration fra retailere, der har succes med netop denne gruppe både som kunder og som medarbejdere
  • Konkrete råd til, hvordan du kommer foran i feltet

FÅ INDSIGT OG INSPIRATION FRA

Søren Sivebæk

CIO

Normal – Generation Z’s shoppingeldorado

Til trods for sin meget korte eksistens er Normal en retailer, der virkelig har taget de unge med storm. Kombinationen af gode priser og eventyrjagten med at finde det, man ikke vidste, man manglede, er gået rent ind hos Generation Z.

Hør om den enorme udvikling Normal er i, og kom tæt på virksomheden, der ekspanderer voldsomt på tværs af Europa. Forstå hvad Normal gør for at tiltrække de unge – både som kunder og som medarbejdere.

Fabio Baum

Direktør for Norden og Benelux

Den moderne kundeoplevelse

Zalando er en af Generation Z foretrukne handelsplatforme, og de krævende Z’ere forventer mere end blot produkter – de ønsker en dybere, personlig oplevelse. Zalando har med succes skabt kunderejser, der begejstrer og bygger tillid.

Hør om de konkrete tiltag, samt hvordan Zalando dedikeret arbejder med at være “The Starting Point for Fashion” med fokus på tre strategiske søjler: Inspiration, kuratering og innovation.

Frederik Chopart

Global Sales & Culture Manager

Ikke en helt almindelig medarbejderkultur

Shaping New Tomorrow udvikler sig så hurtigt, at det er svært at følge med. Deres store succes både i ind- og udland skyldes mest af alt de dygtige medarbejdere, virksomheden har, og den ikke helt almindelige medarbejderkultur virksomheden dyrker.

Gennem flere års åbenhed, lyst og villighed til selvreflektion er Shaping New Tomorrow blevet bevidst om, hvad kultur kan, og hvordan den påvirker menneskerne, som arbejder i den.

Hør fra Shaping New Tomorrow, hvordan man kan påvirke og danne så stærk en kultur, at den kan bruges som grundstenen til at skabe de ønskede resultater.

Jan Verhoek

Executive Vice President HR

Fang og fasthold den nye generation af medarbejdere

JYSK har knækket koden til at skabe glade medarbejdere og har mange år i træk ligget i top i europæiske undersøgelser om medarbejdertilfredshed.

Hør Jan Verhoek fortælle om, hvordan man målrettet arbejder med både at spotte og udvikle de unge talenter, og hvordan de aktivt bidrager til virksomhedens image som digitale ambassadører. Jan fortæller om, hvad han mener, er afgørende for at vinde kampen om de unge talenter, der er fremtidens ledere.

Anne Stampe & Tine Land

Founder, Iværksætter og Ejer

Den unge iværksætter

En afvisning i tv-programmet ”Løvens hule” var ikke grund nok til at Kong Walther skulle bekymre sig om fremtiden. Tværtimod har den lille virksomhed, som sælger udstyr til børnefamilierne klaret sig så godt, at de faktisk efterfølgende tog tilbage til ‘hulen’ for at vise ‘Løverne’, at det hele var blevet en vaskeægte succes.

Denne gang hoppede ‘Løvinderne’ Anne Stampe Olesen og Louise Herping ud i et samarbejde med Kong Walther, som gør at Tine Land i dag også har udvidet forretningen med en fashion-linie kaldet Mom Club & Society.

Hør mere fra både Anne Stampe og Tine Land, når de på konferencen fortæller, hvordan en ung, selvstændig og stærk kvinde har skabt så stor succes.

Claus Krogh

Head of communication & CSR

Vi ændrer detailhandlens dårlige ry

Lidl har med en helt nye realityserie – Discountheltene, vendt op og ned på traditionelle opfattelse af hvordan man markedsfører både sin virksomhed og sit employer brand. Retail branchen lider under et dårligt ry, som får mange unge mennesker til at se andre steder hen, når de skal søge deres karriere.

Det er en af de ting Lidl gerne vil lave om på. Den nye serie skildre de dygtige og passionerede medarbejder, som har valgt dagligvarehandlen som karrierevej – og det er medarbejderne der er heltene i serien.

Hør mere om baggrunden for serien, glæderne, udfordringerne og resultaterne når Claus Krogh, Head of Communication og CSR deltager i dette års Refresh Retail Konference.

Dorte Wimmer

Direktør

Generation Z: Tiltræk dem – fasthold dem!

Fremtidens kunder har meldt deres ankomst, og de stiller helt nye krav til retailere og brands. På baggrund af et stort forbrugerstudie vil Dorte Wimmer give dig indsigt i, hvordan du kan tiltrække Generation Z, gøre dem loyale og måske endda til ambassadører for netop dit brand. 

Du vil også få viden om, hvad de kræver af fremtidens arbejdsplads og ikke mindst ledelse og kollegaer samt høre hvordan du vindere deres gunst i kampen om talenterne. Efter konferencen udkommer et helt nyt White Paper ved navn: Generation Z: Nøglen til fremtidens forretning – fang Gen Z som kunde og medarbejder.

RETAIL CUSTOMER AWARDS


HVERT ÅR FINDER VI KUNDERNES FAVORITTER…

Vi vil igen i år hædre hele retailbranchen, og vi har spurgt kunderne, hvem de mener, der gør det bedst.

Vi har i en omfattende undersøgelse, der inkluderer over 100 retailkæder i Danmark, spurgt kunder i den enkelte kæde, hvem der gør det bedst, og på baggrund af dette uddeler vi årets RETAIL CUSTOMER AWARDS 2024.

Der bliver i alt uddelt priser i 7 kategorier:

Årets bæredygtighedspris
Årets Innovationspris
Årets medarbejderpris
Årets omnichannelpris
Årets marketingpris
Årets butikskæde
Årets loyalitetspris

Glæd dig til at se hvem der løber med statuetterne for 2024 på dagens konference.

DET SIGER DELTAGERNE OM VORES KONFERENCER

  • 90% af vores deltagere vil deltage igen

  • “Tak for en rigtig fin konference, det var en fornøjelse at deltage”

  • “Fantastisk dag”

  • “Spændende indsigt i fremtiden”

  • “I gør det godt!”

  • “Godt med tid til at netværke”

  • “Super fedt sat sammen, hvor nogle af talerne havde holdninger i hver deres retning ”

  • “Det var vel nok en vellykket konference!”

  • 91% vil anbefale konferencen til andre

    ÅRETS REFRESH RETAIL KONFERENCE

    Hvornår?

    marts 14 kl. 08:30 – kl. 15:30

    Hvorhenne?

    Center for Ledelse, Folke Bernadottes Allé 45, 2100 København

    Program
    Morgenmad og registrering fra kl. 8.00

    Billetter

    Nedenstående antal inkluderer billetter til denne begivenhed allerede i din indkøbsvogn. Hvis du klikker på "Hent billetter", kan du redigere eksisterende deltageroplysninger samt ændre billetantal.
    Billetter er ikke længere tilgængelige

    BEMÆRK:

    Ved tilmelding giver samtykke til at vi kan dele deltagerlisterne med alle på konferencen samt tages fotos. Afbud modtaget senest 14 dage før konference dagen giver refusion på 60 pct. af konferencegebyret. Afbud mellem 13 og 8 dage før giver refusion på 40 pct. af indbetalt konferencegebyr. Afbud senere end 7 dage før giver ikke refundering, men pladsen kan altid benyttes af en anden person.

    Partnere
      0
        0
        Se kurv
        Din kurv tomRetur til shop