Skip to main content
  • Butikker | Forbrugeradfærd | Markedsføring | Oplevelser | Teknologi | Trend

Forfatter: redhill
Dato: 11/04/2014

Betaling som en oplevelse i sig selv

Vi har tidligere på bloggen skrevet om, at den digitale valuta Bitcoin vinder frem som alternativ betalingsform til traditionelle penge. Det er dog ikke den eneste alternative betalingsform, vi ser eksempler på lige nu. Flere brands og butikker laver nemlig betalingsprocessen om til en sjov oplevelse ved at lade kunderne betale med alt fra kalorieforbrænding til gode gerninger.

Tweet dig til luksuriøse modeprodukter

”Social valuta” var omdrejningspunktet, da modebrandet Marc Jacobs tilbage i februar slog dørene op til pop up-butikken “Daisy Marc Jacobs Tweet Shop” i New York. Frem for med kontanter betalte kunderne nemlig med indlæg og posts med hastagget #MJDaisyChain på sociale medier som Twitter, Instagram og Facebook. Herefter blev de belønnet med Marc Jacobs-produkter, der talte alt fra parfume og halskæder til punge.

BFA_8258_976541

Eftersom hele idéen bygger på sociale medier, var butikken også social medie-venlig med en komfortabel lounge, mad og drikke, interiør bestående af Daisy-inspireret kunst fra kunstneren Langley Fox Hemmingway – og selvfølgelig gratis WiFi. For yderligere at opfordre til at bruge hashtagget var der installeret en in-store-photo booth, hvor de besøgende kunne tage billeder af deres oplevelse, og det mest kreative Instagram-billede blev belønnet med en håndtaske. Den midlertidige installation blev eksponeret yderligere ved at give de besøgende mulighed for at printe billederne ud og bruge dem til bl.a. postkort.

Det er ingen tilfældighed, at det netop er sociale medier, som modebrandet valgte at tage udgangspunkt i. I løbet af årene har Marc Jacobs’ parfumebrand Daisy nemlig opbygget en betydelig opmærksomhed på de sociale medier. Med udgangspunkt i en dialog på Facebook fandt man frem til, at Daisys følgere på de sociale medier er de mest loyale – udover, at de konstant poster indlæg om brandet, tegner de fx også billeder, der repræsenterer dets budskab og stil, hvilket alt sammen hjælper med at booste Daisys etos. Pop up-butikken var dermed et forsøg på at udnytte den allerede eksisterende opmærksomhed vha. eksperimenterende markedsføring. Ved at anvende sociale medier kombineret med det overraskende element som pop up-butikker giver, vandt Marc Jacobs mediernes interesse og fik masser af PR samtidig med, at man øgede kundernes engagement og fik skabt en masse værdifuld brugergenereret omtale.

Gode gerninger betaler sig for chokoladeelskere

At det skal være sjovt og oplevelsesrigt at udføre gode gerninger har været Anthon Bergs statement siden konfekturebrandet lancerede et Generosity-koncept, der er udviklet af reklamebureauet Robert/Boisen & Like-minded. Det seneste tiltag i konceptet er app’en ”The Generous Birthday Stand Ins”, der blev lanceret i slutningen af marts.

Baggrunden for initiativet var Anthon Bergs 130 års fødselsdag – og ved fødselsdage deler fødselaren ofte slik og kage ud. Problemet var blot, at Anthon Berg ikke længere er i blandt os, og derfor bad konfekturebrandet danskerne om hjælp til alligevel at forsøde omgivelserne. I løbet af en tre ugers periode observerede app’en derfor folks adfærd på det sociale medie Facebook. Den registrerede deres brug af over 700 superlativer, komplimenter, likes, delinger og smileys ud fra den antagelse, at jo bedre man er til at sprede god karma til sine venner og bekendte, des mere generøs er man. De 130 mest generøse personer blev herefter kvitteret med 500 kg chokolade.

1979991_676849362374114_336524993_o

Anthon Bergs brug af sociale medier er ikke blot med til at give en enorm omtale både i Danmark og internationalt, man får ligeledes opbygget et uundværligt netværk af forbrugere. Chokolade-brandet er tilstede dér, hvor forbrugerne befinder sig, men ved også, at det ikke er nok at blot at promovere sig på de sociale medier for at drive forbrugernes engagement. Man skal derimod lave appellerende og overraskende tiltag, der har potentiale til at blive delt og omtalt internt i brugernes netværk. På den måde får man nemlig udbredt kendskabet til sig selv og sine produkter på en troværdig måde.

1921144_680739068651810_1880864261_o

Det er ikke første gang, at Anthon Berg sætter gode gerninger i højsædet. I sommeren 2013 opsatte chokoladebrandet en installation kaldet ”The Anthon Berg Generous Chocolate Upgrader” i Københavns lufthavn. En stewardesse stod klar til at scanne de rejsendes boardingkort, og hvis vedkommende var tildelt en dårlig plads i flyet, fik hun alt fra gratis chokolade til puder som kompensation. Tilbage i februar 2012 byttede chokolade-brandet også kontantbetaling ud med gode gerninger i en pop up-butik på strøget i København. De forbipasserende kunne ”købe” en æske chokolade med løftet om en god gerning.

Motion betaler for sportstøj

Det er meget lettere at få forbrugere til at motionere, når de får en gevinst – specielt, hvis den er af økonomisk karakter. Det har det chilenske mejeribrand Colun Light indset og lancerer derfor kampagnen Así da gusto med en pop up-sportsbutik, hvor kunderne betaler med motion i stedet for penge.

colun

Butikken har et bredt udvalg af sportsudstyr og tøj, og når kunderne har valgt det ønskede produkt, bliver de oplyst om, hvor mange kalorier de skal forbrænde, før det er deres. De bliver herefter henvist til et løbebånd, hvor de kan ”gennemføre” betalingen.

Med tiltaget appellerer Colun Light til de oplevelseshungrende forbrugere, der konstant higer efter nye og overraskende tiltag, der kan krydre de ellers kedelige indkøb. Samtidig sætter mejeriet fokus på den øgede bevidsthed om sundhed, og den moderne forbrugers ønske om at signalere sundhed og overskud.

Ændrer betalingssituationen

De alternative betalingstiltag er eksempler på, hvordan brands og butikker omfavner den digitale tidsalder og imødegår de stadigt mere teknologiske og oplevelseshungrende forbrugere. Købsprocessen bliver sat i samspil med nye digitale muligheder, der udover at skabe en fleksibel proces, tilfører en oplevelsesdimension til selve betalingssituationen. Det ændrer betalingen fra at være en sur pligt til en sjov begivenhed, der giver forbrugerne incitament til at gennemføre endnu et køb samt engagere sig med brandet og sprede kendskabet til det.

[/vc_column][/vc_row]

Det sker

Det sker

  • Medlemsmøde

    6.dec 2023

    Vores næste Retail Connect medlemsmøde er den 6. dec.

  • Konference

    14.mar 2024

    Tilmeld dig årets store Refresh Retail konferencen 2024

  • NYC tur

    13-16.jan 2024
    Kom med til NYC og NRF d. 13-16 januar 2024
  • AI Foredrag

    Book her

    Temaet handler om AI og dens udvikling i central europa

  • Prognose 2033

    Læs her

    Nu kan du få fingrene i den seneste prognose for dagligvarehandlen

  • Foredrag

    Book her

    Vil du vide hvordan du vinder fremtidens kunde?

  • Bøger

    Bestil her

    Med viden og overblik står du stærkere

0
    0
    Se kurv
    Din kurv tomRetur til shop