Sponsoreret
De to sider af retail media
Sådan får I styr på retail media – uden at miste overblikket
Retail media har i de seneste år vundet indpas som en central spiller på markedsføringsscenen. I 2024 så vi en markant vækst i retail media ad spend, og alt tyder på, at udviklingen vil fortsætte. For retailers repræsenterer retail media en kærkommen mulighed for at strukturere og kommercialisere processer, der faktisk har eksisteret i mange år – blot i en ny form.

Forventet udvikling i det globale retail media ad spend.
Kilde: Encodify
Hvorfor er retail media så tillokkende for retailers?
Retail media er langt fra en revolution, men snarere en evolution af velkendte markedsføringsaktiviteter. Mange retailers har i årevis arbejdet med kataloger, digitale annoncer, sociale medier, loyalty apps, produktstande og influencersamarbejder. At få markedsføringsbidrag fra leverandører er heller ikke en ny praksis. Forskellen nu er, at retail media giver mulighed for at øge leverandørernes bidrag og samtidig tilbyde dem bedre kontrol over, hvordan deres marketingbudgetter bliver brugt.
Et godt eksempel på retail medias potentiale er Matas. De fører allerede produkter fra en række globale brands og promoverer dem med hyldeplacering, ecommerce-eksponering og udsalg. Men med deres retail media-forretning har de brands nu fået større kontrol over, hvor ofte og hvordan deres produkter bliver fremhævet, mens Matas samtidig øger sin samlede omsætning.
Den skjulte udfordring i retail media
Selvom produktion og publicering af indhold ofte får mest opmærksomhed i retail media-snakken, er det faktisk ikke her, udfordringen ligger. Retailere har i årevis håndteret indholdsproduktion med leverandører og partnere. Den egentlige udfordring opstår, når annoncepladsen – eller ‘inventory bookings’ – skal struktureres og sælges.
For at undgå rod i Excel-ark og sikre et klart overblik over tilgængelige placeringer, priser og bookinger, er det afgørende at centralisere processen. Samtidig skal man som retailer balancere salget af annonceplads til leverandører med behovet for at markedsføre egne brands og produkter.
Hos Encodify hjælper vi vores retail media-kunder med at tage skridtet væk fra Excel og over i en platform, der giver et samlet overblik over placeringer og kampagner – både internt og eksternt. Det reducerer fejl, sparer tid og sikrer en balanceret udnyttelse af annoncepladsen.
Hvor er retail media på vej hen?
Retail media står over for en spændende fremtid. Væksten inden for retail media ser ud til at være mere end blot en midlertidig tendens – den har potentiale til at definere hele 2020’erne på samme måde, som influencer marketing prægede 2010’erne. Prognoser viser, at det globale retail media spend kan ramme imponerende 231 milliarder dollars i 2030. Det er en udvikling, der ikke kun understreger branchens eksplosive vækst, men også dens evne til at transformere måden, brands og retailere samarbejder om markedsføring på.
Kilde: Forbes
Mens giganter som Amazon og Alibaba fortsat sidder tungt på retail media-markedet, ser vi konturerne af en ny æra, hvor mere specialiserede, produktspecifikke niche-netværk tager en større del af kagen. Inden for kategorier som luxury fashion, beauty og home decor kan disse netværk tilbyde en mere præcis målretning, fordi de befinder sig tættere på kernekunderne. Det giver brands en unik mulighed for at tale direkte til de mest relevante segmenter – en udvikling, vi forventer vil tage fart frem mod begyndelsen af 2030’erne.
Retail media har i dag primært fokus på on-site placeringer – altså promoveringer på retailernes egne ecommerce sites og apps. Men horisonten tegner sig for en ny bølge af off-site retail media, og vi er langt fra de eneste med denne forventning.
Kilde: Emarketer
Off-site retail media åbner døren til helt nye muligheder. Her handler det ikke længere kun om eksponering i egne kanaler, men om at nå kunderne der, hvor de allerede færdes online. Det kan være via organiske og betalte sociale mediekanaler, i search ads eller endda gennem partnerskaber på tværs af platforme. Det giver ikke alene brands en større rækkevidde, men også muligheden for at indgå i kundernes daglige digitale landskab på en mere subtil og strategisk måde.
Vi forventer desuden at se en markant større diversitet i annonceformater inden for retail media. Hvor bannere og search ads i dag dominerer landskabet, vil vi i fremtiden se flere brands eksperimentere med nye formater som live-streams, shopable videoer, in-store og virtuelle events. Det skaber mulighed for at engagere kunderne på nye måder og tilføre markedsføringen en ekstra dimension.
Retail media bevæger sig også op i værdikæden og begynder at tiltrække budgetter fra “brand annoncering” og ikke kun fra “product marketing”. Denne udvikling understreger, at retail media ikke længere blot er en taktisk salgskanal, men i stigende grad en strategisk del af brands’ samlede markedsføringsindsats.
Vi forventer endda, at retail media vil komme til at spille en rolle bredere i marketing funnelen. Hvor retail media annoncering i dag primært fokuserer på low-funnel aktiviteter som konverteringer og direkte produktsalg, vil mid-funnel retail media content snart blive en mere almindelig disciplin. Det vil potentielt give retail media-netværkene adgang til de typisk større “brand budgetter” fremfor kun “product marketing budgetterne”, hvilket åbner for en helt ny skala af kommercielle muligheder.
Retail media er en naturlig forlængelse af retailernes eksisterende markedsførings-aktiviteter, men det kræver struktur og overblik at få det fulde udbytte. Med den rette platform og de rigtige værktøjer kan retailere skabe en mere effektiv og profitabel retail media-forretning.
Hos Encodify er vi klar til at hjælpe jer med at løfte jeres retail media-strategi til næste niveau!
De seneste
Hvem er Encodify?
Encodify har igennem de sidste 20 år leveret software løsninger til styring af marketing opgaver til nogen af de største retail kæder og reklame produktionsselskaber i verden.
Encodify’s platform hjælper virksomheder med at håndtere alt fra projektstyring og automatisering af workflows til private label management, retail media og kampagneplanlægning.
Sådan shopper Gen Z
På Refresh Retail konferencen til marts, sætter vi netop fokus på den fysiske butik og de ganske tydelige krav, Gen Z sætter, når det kommer til shopping.

Det sker
