Banebrydende chips-emballage indeholder minikoncert i lyd og billeder

Banebrydende chips-emballage indeholder minikoncert i lyd og billeder

blink-182

Grænserne mellem offline og online udviskes fortløbende, og det betyder helt nye muligheder for detailhandlen. Seneste – og imponerende – eksempel er den amerikanske producent af nachos, Doritos, som har sendt en emballage på markedet, der indeholder en minikoncert i lyd og billeder med softpunk-bandet Blink 182. Den banebrydende emballage er blevet til ved hjælp af augmented reality.

Der har ellers været stille om Blink 182 siden 2009, men 23. juli startede de en reunion-tour i USA. Den begivenhed ville bandet gerne markedsføre, og Doritos ville gerne markedsføre sine chips, så de to slog pjalterne sammen, og det blev til løsningen Late Night.

Blink 182 spillede en minikoncert bestående af tre numre for Doritos. Koncerten blev optaget, og nu kan den ses på en eksklusiv serie af chipsposer, som Doritos har sendt på markedet. Får man fat i en af poserne, og har man et webcam, en relativt ny computer og en bredbåndsforbindelse, så kan man se den eksklusive koncert.

Man holder chipsposen op foran webcam’et, og så popper bandet ellers frem i 3-D på computerskærmen og spiller to numre for dig. Man kan dreje posen og se bandet fra andre vinkler, og holder man posen tættere på kameraet, zoomer man ind på koncerten.

En emballage forbrugerne vil gemme
Når de to numre er færdige, forlader Blink 182 scenen. Så er det ellers med at lave noget larm hjemme i stuen, for jo mere man larmer, jo hurtigere kommer bandet på scenen igen og giver et ekstranummer.

Ideen er glimrende. For det første får Doritos en massiv mængde omtale ved at være first movers på ny teknologi og nye oplevelser, for det andet vil mange kunder sidde med posen i hånden efter chipsene er spist, hvilket forlænger forbrugerens relation med brandet og for det tredje vil en del kunder gemme posen. Både for at gense koncerten og fordi begivenheden i sig selv er værd at samle på.

Det er vist ikke mange andre producenter, der kan levere en emballage, der indeholder en eksklusiv koncert, og en emballage, som forbrugerne vil bruge og gemme. One to follow!

Se koncerten her

Se Blink 182 optage koncerten


Kategorier:
, , , , ,
1 kommentar

Skriv en kommentar