Et par trendy dage

Et par trendy dage

Hvert år afholder vi trendseminar eksklusivt for vores medlemmer, hvor nye trends og innovation inden for retail præsenteres. Vores trendseminar fandt i dag sted i Zoo i København, mens vi i morgen byder velkommen til endnu et trendseminar på Godsbanen i Aarhus. Nedenfor giver vi indblik i dagens trendseminar.

Retail Renæssance 2.0

Trendseminar

Efter vores direktør Henning Bahr havde budt velkommen tog de to forfattere, Mette Frich Skovgaard og Mai Thomsen, over og fortalte om grundlaget for vores nyeste publikation. Et inspirerende indlæg, der zoomede ind på en af bogens væsentligste pointer; “Stores are the new black”. Forbrugerne er allerede gået omnichannel-vejen, hvorfor det udelukkende er op til den enkelte retailer, hvornår – og om – man vil gå dem i møde. Den fysiske butik beholder fremadrettet sit eksistensberettigelse, men ikke i den form vi kender den i dag. Dét og meget mere kan du læse mere om i Retail Renæssance 2.0.

Branding insights fra den anden side af Atlanten

Trendseminar

John Torella supplerede vores egne retaileksperter med et eminent oplæg om branding, der fangede hele salen. Med store armbevægelser, interaktion med deltagerne samt engagement og overskud præsenterede John nye måder at tænke traditionel retail på. John Torella er Senior Advisor i J.C Williams Group, der, ligesom vi, er medlem af det internationale netværk Ebeltoft Group.

Trendseminar

Dorte Wimmer afsluttede med en wrap up af dagens pointer, hvor der også blev tid til en Q&A-session med John Torella. En inspirerende dag, hvor vores medlemmer fik en masse nye input til, hvilke trends der florerer samt hvordan man bedst adresserer fremtidens forbruger.

I morgen gælder det vores trendseminar i Aarhus som, foruden ovenstående foredragsholdere, ligeledes har Normal-direktøren Torben Mouritsen på programmet. Vi glæder os til endnu en dag med ny inspiration og trends.

Vores trendseminar er et eksklusivt tilbud til vores medlemmer. Er din virksomhed endnu ikke medlem, så læs hvordan I bliver det her


Kategorier:
, , , , , , , , , ,
Ingen kommentarer

Skriv en kommentar