Genstande med personlighed

Genstande med personlighed

Når vi jagter gevirer, hvidriflede vaser eller finurlige porcelænsfigurer i genbrugsbutikker, jagter vi som regel en form for nostalgi, der skal hjælpe os med at fortælle en historie om fortiden. Imidlertid ved vi ikke, hvor genstandene kommer fra, i hvilke stuer de har pyntet, og hvis liv de har været en del af. Linket til tingenes tidligere ejere er med andre ord slettet.

Denne anonymitet forsøger en ny genbrugsbutik, Pass the Baton, i Tokyo at gøre op med, idet butikken tilskynder sælgere af brugte genstande at udveksle deres personlige kultur sammen med de ting, der skifter hænder.  Butikken, som åbnede i september, præsenterer tidligere ejere som ‘udstillere’ ved at vise deres billeder og biografier sammen med de varer, der sælges. På Pass the Batons hjemmeside vises desuden de ting, de tidligere ejere sælger, har solgt og vil sælge i fremtiden.

genbrug

Pass the Baton er et spændende koncept, fordi det tilfører nye dimensioner til dét at købe brugt. Ved at integrere et fortællende element i salg af genbrugsting, tilføres genstandene immaterielle værdier, på samme måde som branding og storytelling kan positionere nye varer. Sælgeren viser ikke bare en enkelt ting, som vedkommende gerne vil af med, men kan placere den sammen med sin historie og i en kontekst af andre genstande, der til sammen peger i retning af en bestemt smag og en særlig personlighed. På samme måde, som når vi vælger et produkt ud fra helhedsoplevelsen af det omgivende brandunivers, kan vi her bruge sælgerens personlighed og historie som pejlemærke for, om vi vil købe genstanden eller ej.

genbrug2

NRF_new_york2010


Kategorier:
, , , , , ,
1 kommentar

Skriv en kommentar