Kiwi-kæden har også i 2016 travlt med at rydde op efter fortidens synder

Kiwi-kæden har også i 2016 travlt med at rydde op efter fortidens synder

Fremadrettet bliver det afgørende for Kiwi  at finde superfine beliggenheder, men sandelig også at få det  nye koncept til at fange danskernes interesse

Siden NorgesGruppens indtræden i Dagrofa som hovedaktionær og Carsten Hansens tiltræden som adm. direktør for Kiwi kæden er der sandelig blevet gjort hovedrent og lagt en tilsyneladende klar strategi for Kiwi.

I sin tid købte Dagrofa jo Alta kæden, selv om alle andre potentielle købere – selv det daværende EDEKA – løb skrigende bort.  Alta havde dengang mange urentable beliggenheder uden fremtid og Dagrofa valgte at lukke en del af dem inden lanceringen af Kiwi.

Men først i 2015 og nu planlagt i 2016 har Dagrofas nye ejere og ledelse besluttet at rydde ordentligt op.

Som det fremgår at figur 1, så er der i perioden 2006-2015 blevet lukket 16 Alta-butikker og yderligere mindst tre vil blive lukket her i 2016, hvilket betyder, at der så er 37 Kiwier tilbage, der oprindeligt var en Alta-butik. Det betyder, at en tredjedel af de oprindelige Alta-butikker så er lukket.

Oprindelige Alta/Super Alta

Oprindelige Alta/Super Alta

Ser vi på Kiwi-butikker, der enten er helt nye butiksanlæg eller konverterede købmandsbutikker, så fremgår udviklingen af figur 2.

Kiwi - Åbninger/lukninger

Kiwi – Åbninger/lukninger

Det foruroligende her er, at ti Kiwi-butikker allerede er lukket, og at mindst otte butikker yderligere planlægges lukket. Det vil sige, at en fjerdedel af alle Kiwi-butikker, der ikke er udsprunget af en Alta-butik, lukkes. Det viser, at man historisk har været utrolig dårlig til at finde de rigtige beliggenheder.

En fordanskning af det norske Kiwi

Nu er der så lagt en ny strategi, som både omfatter selve konceptet, butiksindretningen, sortimentet samt beliggenhedsvalget.

Målet er her også at sikre, at den oprindelige alt for norske Kiwi-kopi, der kom til Danmark, nu kan blive så fordansket, at Kiwi kan vinde forbrugernes gunst i et stærkt konkurrencepræget marked, hvor Kiwi som bekendt konkurrerer direkte med de fem øvrige lavprissupermarkedskæder – og alle de andre dygtige kæder.

For Dagrofas ejere, NorgesGruppen og KFI, er dette en strategisk prioritet, der SKAL lykkes for sikre Dagrofas fremtid (da man jo – måske overraskende for nogle af os – har sat Foodservice Danmark til salg).

Det bliver dyrt og tidskrævende at få Kiwi til at give overskud, men forhåbentlig lykkes det.

Dette indlæg er det første i en række af tre, hvor jeg retter fokus på aktuelle udfordringer i nogle af Danmarks dagligvarekæder.


Kategorier:
,
Ingen kommentarer

Skriv en kommentar