Skip to main content
  • Analyse | Dagligvarer | Generelt | Strategi

Forfatter: Lasse Lyhne
Dato: 12/12/2022

Kommentar: Aldis exit kommer for sent og for tidligt

 width=

Aldi var den første lavpriskæde i Danmark. Den første butik slog dørene op på Hundige Strandvej i Greve d. 3. november 1977 og tilbød danskerne dagligvare til priser, der lå langt under, hvad de store supermarkeder og de lokale købmænd kunne tilbyde. Men selvom danskerne siden har lært at elske lavpriskæderne, og at butikstypen i dag har 43 pct. af hele dagligvaremarkedet, så tog de aldrig Aldi til sig. Aldi kom skidt fra start med et lille og skævt sortiment af pølser på glas, meget få ferskvarer og kun langtidsholdbar mælk. Det gav dem et dårligt ry blandt danske forbrugere, som de – til trods for mange fine tiltag de senere år – ikke har kunne slippe af med.

Nye investeringer
Vi har i de seneste mange års prognoser spekuleret i, at Aldi ville trække sig fra markedet, og for mig ville det have givet mere mening, hvis de havde gjort det for fem-seks år siden. Den gang var regnskaberne også dårlige og kæden lignede en, der havde givet op. Samtidigt gik det rigtig godt på de store markeder i Storbritannien og USA, og det ville være forventeligt og forståeligt, om man havde koncentreret kræfterne her. Men i stedet valgte man at investere yderligere i Danmark. Man ansatte den tidligere Lidl-direktør Finn Tang og investerede store summer i at bygge et nyt hovedkontor – sådan et havde man slet ikke haft i Danmark – samt i omfattende butiksrenoveringer og nyt sortiment med flere friske varer, bedre kød og stor convenience-afdeling. Fra et rent kvalitativt perspektiv lykkedes man langt hen ad vejen med det, og kommer man ind i en af de nye Aldi-butikker, er de altså fuldt på højde med fx Lidls-butikker. Derfor virker det en smule præmaturt, at man trækker stikket lige nu. Det kunne have været spændende at se, hvordan det var gået, hvis den danske afdeling havde fået lov at eksekvere den nye strategi fuldt ud, og havde fulgt den op med en større markedsføringsindsats. Aldi har jo haft stor vækst i Storbritannien og er blevet den mest populære butikskæde blandt de britiske forbrugere, så potentialet er der.

Usikker fremtid
Hvordan Aldis exit kommer til at påvirke det danske dagligvaremarked, er endnu for tidlidt at sige. Situationen minder lidt om den gang Kiwi-kæden lukkede og Salling Group overtog deres butikker. Det styrkede Nettos position på markedet, og vi forventer, at noget lignende nu vil ske for Rema 1000. Vi er allerede nu ved at grave os ned i tallene fra dengang, og vi vil inden længe give vores kvalificerede bud på, hvordan dagligvaremarkedet post Aldi kommer til at se ud.

Det sker

Det sker

  • Medlemsmøde

    6.dec 2023

    Vores næste Retail Connect medlemsmøde er den 6. dec.

  • Konference

    14.mar 2024

    Tilmeld dig årets store Refresh Retail konferencen 2024

  • NYC tur

    13-16.jan 2024
    Kom med til NYC og NRF d. 13-16 januar 2024
  • AI Foredrag

    Book her

    Temaet handler om AI og dens udvikling i central europa

  • Prognose 2033

    Læs her

    Nu kan du få fingrene i den seneste prognose for dagligvarehandlen

  • Foredrag

    Book her

    Vil du vide hvordan du vinder fremtidens kunde?

  • Bøger

    Bestil her

    Med viden og overblik står du stærkere

0
    0
    Se kurv
    Din kurv tomRetur til shop