
Kunstig intelligens i modeindustrien
Modeindustrien er en de retailbrancher, der i højest grad har omfavnet og udnyttet de muligheder, der gennem sig i den ny, og meget populære AI-teknologi. Vores amerikanske partnere i McMillan Doolittle kigger her nærmere på hvordan og fremhæver fire aktører, der på hver sin måde har brugt teknologien originalt og effektivt.
Af Carson Kotecki and Erin Suh, McMillan Doolittle
I år har såkaldt generative AI-platforme som OpenAIs ChatGPT og Googles Bard fået masser af opmærksomhed og opnået stor udbredelse for deres evne til at skabe nyt indhold ved hjælp af algoritmer, der analyserer og spejler eksisterende datastrukturer.
Brugen af disse platforme begynder nu også at brede sig til andre industrier, der kan udnytte den generative Ais kapaciteter til at reducere driftsomkostninger, optimere kundeoplevelsen og forbedre markedsføringseffektiviteten.
I dag har AI-industrien en markedsstørrelse på 910 millioner dollars globalt set, men den forventes at vokse betragteligt og nå næsten 4 milliarder dollars i omsætning inden 2027. Det svarer til en årlig vækstrate på 42%. En af de retailbrancher, der har været hurtigt til at udnytte og undersøge mulighederne i den generative AI er modebranchen i almindelighed og fire af de helt store aktører i særdeleshed. ASOS, H&M, Zara og Uniqlo har alle brug teknologien til at forbedre deres forretning. De har dog gjort det på lidt forskellige måder, som vi her vil gennemgå:
- ASOS via virtuelle influencers
- H&M via optimering af forsyningskæden
- Zara via forretningsoptimering
- UNIQLO via Personlig tilpasning af produkterne
Hvad er generativ AI?
AI står for Artificial Intelligens – kunstig intelligens, og bruges om alle handlinger en maskine kan gennemføre, som minder om menneskelig intelligens. Det mest simple eksempel på ai kan være en chatbot, der kan svare på simple spørgsmål som fx, hvornår en butik har åben.
Generativ kunstig intelligens eller generativ ai er en gren af kunstig intelligens, som er i stand til at skabe nyt indhold i form af tekst, lyd eller billeder. Mens den traditionelle chatbot, kun kan forstå spørgsmål og give svar ud fra forprogrammerede skabeloner, kan en chatbot baseret på generativ AI selv skabe svar ud fra den datamængde den har til rådighed og de mønstre den kender. Den er derfor i stand til at forstå mange flere typer af spørgsmål og give langt mere nuancerede svar.

ASOS – virtuelle influencers
I bestræbelserne på sømløst at forene den virtuelle og fysiske verden har ASOS implementeret augmented reality i shoppeoplevelsen. See My fit teknologien, som er udviklet i samarbejde med det israelske AR-firma Zeekit, giver kunderne mulighed for at se en simulering af et produkt på forskellige typer virtuelle modeller. Teknologien blev udviklet under corona-pandemien, hvor det var vanskeligt at få modeller i studiet til egentlige fotoshoots.
Modellerne kan tilpasses efter størrelse og højde, så kunderne præcist kan se, hvordan tøjet vil se ud på en person af deres statur. Ifølge Zeekits CEO, Yael Vizel, er resultatet, at der skabes forbindelse mellem “det, du ser, når du handler, og hvad du modtager derhjemme, hvilket giver kunderne mere tillid til at købe de produkter, de elsker.”

H&M
I den evige jagt på at være relevante og tilbyde de mest interessante produkter til kunderne bruger H&M AI-algoritmer til at indsamle data om modetendenser samt foretage forudsigelser for forbruget for dermed at optimere forsyningskæden og minimere overskudslageret. Teknologien indsamler oplysninger fra søgemaskiner for at analysere, hvad kunderne efterspørger, køber og returnerer i butikkerne. AI-algoritmerne monitorerer også skift i mode og stilvalg for at justere deres lager og imødekomme kundernes behov. Ved hjælp af disse indsigter justerer virksomheden sit indkøb af varer.
Ved effektivt at udnytte indsigter om forbrugernes præferencer skaber H&M ikke kun en forbedret shoppingoplevelse, men tager også aktivt fat på et andet emne, der fylder i modeverdenen, nemlig spild. Ved i højere grad at producere og lagerfører de produkter kunderne reelt efterspørger kan retaileren reducere affald og fremme et mere ansvarlig forbrug.

Zara
Zara har revolutioneret detailhandelsoplevelsen ved at introducere et nyt butikskoncept, der integrerer augmented reality for kunderne. Denne innovative tilgang har fx betydet introduktionen af AI-spejle i butikkerne udstyret med RFI-modtagere. Disse kan via sensorer i tøjet give kunderne personlige anbefalinger ud fra de produkter, de holder i hånden og fx foreslå dem, hvilken top, der passer til de bukser de har fundet. AI spejlene lader efterfølgende kunderne prøve tøjet virtuelt og giver dem dermed en forhåndsvisning af, hvordan tøjet vil se ud på dem, før de køber det.
Formand Pablo Isa udtaler:
– Vores forretningsmodel kombinerer det fysiske og det digtile på en sømløs måde. Det er noget vi gerne vil udvikle på i samarbejde med nuværende og nye kunder.
Zara er på mange måder gået forrest, når det gælder integrationen af teknologi i den fysiske butik og det bliver spændende at se, hvordan deres konkurrenter reagere.

UNIQLO
I 2022 skabte Uniqlo UMOOD-maskinen, en software, der analyserer kundernes humør ved at spore deres hjernebølge-reaktioner gennem et Neuro-headset. Efterfølgende anbefaler teknologien en t-shirt, der passer til kundens humør. Konkret virker det ved, at kunden tager plads i ‘UMOOD-maskinen’ og ser en række billeder og videoer, mens deres hjernebølgereaktion på hvert billederne registreres. Til sidst analyseres svarene, og algoritmen anbefaler en trøje, der passer til kundens humør.
Tiltaget har ikke kun skabt øget butikstrafik og engagement, men har også fået opmærksomhed fra medier over hele verden. Det gælder fx CNET og Huffington Post, der begge har omtalt tiltaget. I alt har tiltaget skaffet over 20 mio. omtaler i medierne, noget der værdisættes til 1,1 millioner dollars og har været med til at brande UNIQLO som en modig og innovativ aktør indenfor mode-retail.