Leder Facebook til detailsalg?

Leder Facebook til detailsalg?

Sociale medier er et af tidens største buzzwords. Mange virksomheder skynder sig at få en Twitter-konto og en Facebook-side. Men er det overhovedet en god investering?

En ny analyse fra Compete, som evaluerer e-handelstrends, viser nogle interessante og opmærksomhedsvækkende resultater i sammenhængen mellem brug af sociale medier og nethandel – specielt relateret til Facebook og Twitter.

Ifølge analysen “Online Shopper Intelligence study” er forbrugerne langsomme til at tage sociale medier til sig som en ressource for nethandel. Det viser sig faktisk, at sider som Facebook og Twitter er de mindst brugte kanaler, som fører til handel på nettet.

60 procent af de adspurgte forbrugere sagde, at de ikke bruger sociale medier, mens de shopper online. Og endnu flere tilkendegav, at de aldrig besøger en detailists side på Facebook, og at de ikke følger brandet på Twitter.

Det er selvfølgelig noget overraskende, da sociale medier i lang tid er blevet tippet til at influere forbrugere til køb og udråbt til at være et af de vigtigste marketingsværktøjer. Undersøgelsesresultaterne kalder dermed på refleksion hos kæder og brands, der måske i højere grad bør fokusere på mere traditionelle marketingværktøjer som emails og søgeoptimering for at nå forbrugeren i online-universet.

Det viser sig nemlig, at de fleste forbrugere stadig benytter de “gamle” metoder, når de shopper på nettet:

  • 24 procent af forbrugere siger, at de aldrig bruger de emails de modtager fra en retailer (det kan være nyhedsbreve osv). Hvilket altså betyder, at 76% af forbrugernee regelmæssigt bliver inspireret til at shoppe gennem emails, som de modtager fra detailister.
  • 8 procent af forbrugere siger at, at de aldrig bruger søgemaskiner (Google, Yahoo, Bing osv.) når de shopper på nettet, hvilket vil sige, at 92 procent af forbrugernee bruger søgemaskiner til at finde detailister, brands og specifikke produkter.

Analysen viser dog, at en overvældende del af de adspurgte forbrugere siger, at de besøger Facebook og Twitter for at søge efter udsalg og gode tilbud. Mange detailister har netop også fanget denne tendens og tilbyder via disse kanaler tilbud og kampagnekoder, som kunderne kan bruge i de fysiske butikker såvel som i online-butikkerne.

Facebook bliver i højere grad en salgskanal

Facebook melder nu ud om at have taget endnu et skridt mod at blive en salgskanal, som detailister kan regne med. Vi vil se flere og flere applikationer, der tillader salg, dukke op. Det vil komme til at betyde, at 40 procent af forbrugere, der bruger sociale medier som ressource til nethandel, rent faktisk kan gå på indkøb via Facebook uden at forlade siden.

Nogle detailister har allerede etableret online-butikker på Facebook, hvor forbrugerne kan benytte tilbuddene – f.eks. 1-800-Flowers.com, som sælger blomster via deres Facebook side og modebrandet Nine West, hvor man skal være fan for at kunne handle på deres Facebook-side.

Dette viser sig at være succesfuldt, og man kan derfor konkludere, at hvis man som detailist gerne vil have investeringsafkast fra de sociale medier, skal man tilbyde kunderne specielle fordele, tilbud og relevante informationer, som de kun finder her. Det får forbrugere til at besøge siden og shoppe her.

De syv vigtigste resultater fra Compete-analysen:

1.    61 procent af de adspurgte forbrugere svarede, at de aldrig havde besøgt en detaiilists Facebook-side.

2.    86 procent af online-detailisterne havde en Facebook side.

3.    23 procent af de adspurgte forbrugere sagde, at de besøgte en detailists sider i diverse sociale medier færre end en gang per måned.

4.    Blandt de forbrugere, som var fans af detailister på Facebook, var 68 procent fans af tre eller færre detailister.

5.    70 procent af af de adspurgte forbrugere sagde, at de ikke følger nogle detalister på Twitter.

6.    Blandt de forbrugere, som fulgte detailister via Twitter, fulgte næsten 75 procent tre eller færre detailister.

7.    Blandt de adspurgte forbrugere, som sagde, at de fulgte detailister via sociale medier, svarede 2 ud af 3, at de brugte det til at blive opdateret om tilbud og kampagner.


Kategorier:
, , , , ,
1 kommentar
  • Kaare Hjorth
    Oprettet 10:03h, 12 maj Svar

    Jeg kunne i særdeleshed være interesseret i at kende analyseresultaterne for grupperingerne fx tweens og teenagere.
    Salg via sociale medier må efter min vurdering have bedst fat i disse grupper.
    Ligeledes kunne det være interessant at se om det er virksomhederne med produkter til og for disse grupper som har mest succes med brug af de sociale medier.

Skriv en kommentar