Skip to main content
  • Oplevelser

Forfatter: Lasse Lyhne
Dato: 25/03/2009

Männerspielplatz: tivoli for mænd

mannerspielTivolier er ikke, hvad de har været. Meget af den magi det besad, da man var barn, forsvinder med alderen. Glæden ved action og eventyr er dog oftest intakt hos voksne, men der skal noget andet end et spøgelsestog eller en rutsjebane formet som en mariehøne til at udløse den.

Det har man taget konsekvensen af hos Männerspielplatz, der ligger på et nedlagt fabriksområde uden for Kassel i Tyskland. Männerspielplatz er en actionpark for voksne mænd, hvor drømmen om at styre store (og her menes der virkelig store) maskiner kan udleves.

Vil man skifte jakkesættet ud med en kedeldragt for en enkelt dag og fornøje sig i Männerspielplatz koster det 219 euro. Når entreen er betalt kan man frit fornøje sig i de 18 forlystelser i parken.

Forlystelserne indbefatter blandt andet en gigantisk rendegraver, gummigeds-offroadrace, leg med trykluftsbor, ture i jeeps, stenflytning med en bulldozer osv.

Man skal være 18 år for at komme ind i parken, og der er et begrænset antal pladser for at modvirke kødannelse ved forlystelserne.

Man kan tilkøbe aktiviteter, som foregår uden for parken. Der tilbydes blandt andet faldskærmsudspring, man kan flyve i en helikopter, mens man står på dens meder, en jeep-tur med overnatning i en atomsikret bunker, dykning, ture i vandets pendant til en formel 1-racer osv.

Männerspielplatz er en koncentreret gang oplevelsesøkonomi, hvor drømme, der for mange synes urealiserbare, pludselig bliver virkelighed.

I en tid hvor fædre skal være bløde, hvor mænd skal være anderkendende, empatiske, følsomme osv., er et domæne hvor de kan få lov at udleve klassiske maskuline dyder ikke nogen dum ide.

Det sker

Det sker

  • Medlemsmøde

    6.dec 2023

    Vores næste Retail Connect medlemsmøde er den 6. dec.

  • Konference

    14.mar 2024

    Tilmeld dig årets store Refresh Retail konferencen 2024

  • NYC tur

    13-16.jan 2024
    Kom med til NYC og NRF d. 13-16 januar 2024
  • AI Foredrag

    Book her

    Temaet handler om AI og dens udvikling i central europa

  • Prognose 2033

    Læs her

    Nu kan du få fingrene i den seneste prognose for dagligvarehandlen

  • Foredrag

    Book her

    Vil du vide hvordan du vinder fremtidens kunde?

  • Bøger

    Bestil her

    Med viden og overblik står du stærkere

0
    0
    Se kurv
    Din kurv tomRetur til shop