Skip to main content
Forfatter: Lasse Lyhne
Dato: 03/06/2010

Microsoft sætter stregkoder på verden

Microsoft frigav den 27. maj sit nye initiativ Microsoft Tag, som i praksis betyder, at alt omkring os hurtigt kan forbindes med information, underholdning eller interaktive oplevelser via mobiltelefonen.  Microsoft Tag er en ny slags stregkode, som kan sættes på alt, hvad hjertet lyster. Når du scanner Taget med en applikation på din mobil, vil den automatisk åbne en webside, vise et budskab eller ringe et nummer op – mulighederne er mange, og brugeren slipper for at taste lange hjemmesideadresser eller sms-budskaber ind. Det er gratis at skabe og aflæse et Tag, og alle og enhver kan gøre det.

Hvad kan Microsoft Tag?
Forestil dig, at du har en butik, der forhandler bøger. Din kunde står med en interessant bog i hånden, overvejer at købe den, men er ikke sikker. Et Tag på bogen leder lynhurtigt kunden til en hjemmeside med anmeldelser af den relevante bog og måske en kort videopræsentation af forfatteren. Kunden har fået en ekstra dimension føjet til sin shoppingoplevelse og har nu tilmed et bedre grundlag at beslutte sig ud fra.
Man kunne også forestille sig, at man lige er ankommet til en by, man aldrig har været i før. Et Tag placeret ved togstationen eller busstoppet fører den rejsende til en onlineguide over de hippe steder, butikker, spillesteder og restauranter.
Eller hvad med et Tag, der leder til direkte køb? Man går på gaden og ser på butiksvinduer efter lukketid. Den fineste kjole dukker op bag en rude – man må have den. Og det kan man også få, for man scanner bare det Tag, der er placeret ved kjolen, og voila: Straks er man ved indkøbskurven i en e-butik, og kjolen er lige til at betale.
Microsoft Tags kan komme til at se ud, præcis som du vil have dem. På den måde kan de afspejle dit brand eller bare dig selv.

– I dag kan vi forestille os en verden, hvor ethvert fysisk object kan fungere som indgang til en verden af digital indhold og engagement: Scan et produkt i avisen, få et personligt tilbud, køb det på stedet, eller få en vejviser til butikken, så du kan købe det senere, siger Aaron Getz fra Microsoft.

– Alt, hvad du skal gøre, er simpelthen at klikke på ting i den fysiske verden for at gøre din verden interaktiv på stedet, siger Getz.

Microsoft Tag er en videreudvikling af QR-koderne, som tog deres start i Japan. Tags kan mere end blot åbne en hjemmeside. Fx kan de indlæses hurtigere, de er mindre, du bestemmer selv, hvordan de ser ud, og du har som afsender af Taget adgang til statistik om, hvor mange personer, der bruger dit Tag.
Måske var det en god ide at sætte et Microsoft Tag på sine flyers, produktemballager, tøj, plakater eller noget helt andet?

Det sker

Det sker

  • Medlemsmøde

    6.dec 2023

    Vores næste Retail Connect medlemsmøde er den 6. dec.

  • Konference

    14.mar 2024

    Tilmeld dig årets store Refresh Retail konferencen 2024

  • NYC tur

    13-16.jan 2024
    Kom med til NYC og NRF d. 13-16 januar 2024
  • AI Foredrag

    Book her

    Temaet handler om AI og dens udvikling i central europa

  • Prognose 2033

    Læs her

    Nu kan du få fingrene i den seneste prognose for dagligvarehandlen

  • Foredrag

    Book her

    Vil du vide hvordan du vinder fremtidens kunde?

  • Bøger

    Bestil her

    Med viden og overblik står du stærkere

0
    0
    Se kurv
    Din kurv tomRetur til shop