Skip to main content
  • Artikel | Butikker

Dorte Wimmer
Dato: 04/09/2025

Mikael Nielsen på JYSK mission i Marokko

Hele verden må gerne kunne indrette sig med JYSK-interiør, hvis det står til den tilbudsfokuserede boligkæde. Executive Vice President for Retail, Mikael Nielsen, har været med på den internationale rejse siden åbningen af kædens første butik uden for Danmark, i Malmø.

Da Mikael Nielsen som ung butikschefaspirant gik og lagde puder på hylderne i JYSK butikken på Ørbækvej i Odense i slutfirserne, var hans største drøm at blive distriktschef. Han blev hurtigt butikschef i JYSKs første butik i Malmø i Sverige, og kort efter gik drømmen om at blive distriktschef i opfyldelse. Men her stoppede opstigningen ikke. I dag, 37 år og flere roller senere, sidder han i topledelsen og har netop været med til at åbne den første butik i millionbyen Casablanca og dermed den første JYSK butik på det afrikanske kontinent.

Selv med tre årtier bag sig i JYSK er åbningen af Casablanca-butikken noget særligt. Mikael Nielsen vender flere gange tilbage til oplevelsen under samtalen. Der er åbenlyse kulturforskelle mellem Danmark og Marokko, men opskriften på en succesfuld start er den samme:

– Hver gang vi åbner i et nyt land, tager jeg med Jan Verhoek (Executive Vice President for HR) ud og fortæller den lokale butiksledelse om JYSKs værdisæt, som

Læs hele indholdet...

0
    0
    Se kurv
    Din kurv tomRetur til shop