Skip to main content
  • Mode | Retailkoncept | Trend

Forfatter: Daniel Schlosser
Dato: 07/02/2024

Nyt koncept: Restaurantoplevelse i tredje potens

Der bliver ofte spillet på flere tangenter, når man tager på restaurant for at spise. Det handler ikke blot om retternes smag, men også deres duft udseende, anretning og serveringen.  Derudover spiller atmosfæren, indretningen, temperaturen, musikken og selve arkitekturen også en rolle for den samlede oplevelse.

Denne multisensoriske oplevelse bliver taget til helt nye højder på den eksperimenterende high-tech restaurant Ultraviolet by Paul Pairet, der, er udviklet af den anerkendte franske kok Paul Pairet, befinder sig i Kina.

En gennemtænkt fordybende madoplevelse

Ved brug af teknologi formår restauranten at skabe en helt unik restaurantoplevelse, hvor gæsterne bliver transporteret ind i forskellige universer, som spiller tæt sammen med det, de får på tallerknen. Med skiftende projekterede billeder på væggene, gulvet, bordet og loftet i sammenspil med varierende lydbilleder og sensorer, som kan opfange gæsternes bevægelser, tager Ultraviolet gæsten med på en rejse, hvor miljøet hele tiden skifter afhængigt af serveringerne og gæsternes interaktioner med maden. Fx dæmper lyset sig, når gæsternes sætter sig til bords og lyden af vind bliver afspillet, når der serveres fisk og skaldyr.

Gæsterne kan også via billeder, lyd og duft blive transporteret til en japansk skov eller et fransk landområde, når det passer med det, der er på taleknerne. Mulighederne er uendelige. Flere gæster har endda fortalt, at sanseoplevelserne var så autentiske, at de følte, at de rent faktisk befandt de se steder, som de så og hørte.

Restauranten er samtidig en intim affære, med kun ét enkelt bord til ti.
I øvrigt skulle maden være både avant-garde og velsmagende, og har da også modtaget de maksimale tre stjerner fra Michelin-guiden.

”Det er i den grad retail as a destination, og restauranten formår at skabe et produkt, der rækker langt ud over kerneopgaven, som er at servere mad”

Derfor er de værd at holde øje med

Ultra Violet er naturligvis ekstrem, men netio derfor et fremragende eksempel på, hvordan teknologi kan bidrage til en forbedret kundeoplevelse og til at skabe sig en unik position i markedet. Det er i den grad retail as a destination, og restauranten formår at skabe et produkt, der rækker langt ud over kerneopgaven, som er at servere mad.

Restauranten skaber en såkaldt immersive-oplevelse, hvor man som gæst bliver helt opslugt af det univers, der skabes ved at aktivere alle sanser. Det er noget mange brancher har forsøgt sig med, men få reelt har fået til at lykkes, men som vi tror bliver en meget vigtig vej at forfølge, når man skal differentiere sig og skabe loyalitet fra og få besøg af en moderne forbruger, der både er illoyal og fortravlet og hellere vil spare tid og shoppe på nettet eller købe take away.

Ultra Violet er et af de rigtig mange koncepter, der bliver fremhævet i vores internationale udgivelse Retail Innovations 2024. Vi præsenterer udgivelsen og går i dybden med de vigtigste globale retailtrends og stærkeste cases på vores Trend-seminar i maj i år.

Det sker

Det sker

  • Medlemsmøde

    6.dec 2023

    Vores næste Retail Connect medlemsmøde er den 6. dec.

  • Konference

    14.mar 2024

    Tilmeld dig årets store Refresh Retail konferencen 2024

  • NYC tur

    13-16.jan 2024
    Kom med til NYC og NRF d. 13-16 januar 2024
  • AI Foredrag

    Book her

    Temaet handler om AI og dens udvikling i central europa

  • Prognose 2033

    Læs her

    Nu kan du få fingrene i den seneste prognose for dagligvarehandlen

  • Foredrag

    Book her

    Vil du vide hvordan du vinder fremtidens kunde?

  • Bøger

    Bestil her

    Med viden og overblik står du stærkere

0
    0
    Se kurv
    Din kurv tomRetur til shop