Det er ikke længe siden, at det var relativt simpelt at drive detailhandel. Forbrugerne handlede i den fysiske butik, og det var det. Men i dag har forbrugerne en digitalt styret livsstil, er altid ”på” og kan shoppe lige præcis når og hvor, de ønsker, på et hvilket som helst tidspunkt. Kunderejsen er altså mere kompliceret end nogensinde før.
Retail Institute Scandinavia udgiver for andet år i træk Global Consumer Report i samarbejde med vores internationale netværk af retaileksperter Ebeltoft Group. 2020-rapporten afdækker mere end 13.000 forbrugeres holdninger og adfærd på tværs af 16 lande, herunder bl.a. Danmark, USA, Tyskland, USA, Spanien og flere.