Refresh Retail 2.0: Sådan fremtidssikrer du forretningen

Vi er i disse år vidne til en tsunami af forandringer. Forandringer som ændrer retailverdenen og langt hen ad vejen allerede har sat sine dybe spor i detailhandlen. Ændringerne er konstante og kommer fra både kendte og nye sider. Derfor er den traditionelle forretningsmodel udfordret, mens nye, spændende koncepter, og forretningsmodeller lanceres i en lind strøm. Det er nye tider for retail!

Kunderne er og bliver centrum for en succesfuld forretning. Kunderne er dem, der sikrer virksomhedens eksistens i morgen og i fremtiden. Gennem dybe kundeindsigter og kundeforståelse har man grundlaget for at forudse mulig udvikling og på det grundlag udvikle sin forretning. Vi har i vores undersøgelser i forbindelse med udviklingen af bogen ’Refresh Retail 2.0’ identificeret seks toneangivende kundetyper, på tværs af alder, som retailere og brands bør tage aktivt stilling til, eftersom de netop sætter rammerne for shopping i fremtiden på tværs af de fire generationer.

I dette foredrag får du dermed indsigt i, hvordan du gør dig relevant som brand og retailer. Du vil få en solid forståelse af fremtidens forbrugere, og få indblik i nye, innovative forretningsmodeller, samt hvordan I gentænker jeres forretningsmodel. Foredraget er krydret med best practise-cases fra hele verden, som ekspert Dorte Wimmer selv har besøgt, til inspiration for din vindende position i detailhandlen.

Foredraget tager udgangspunkt i den nye bog Refresh Retail 2.0.

Kontakt

For yderligere oplysninger eller spørgsmål, kontakt Dorte Wimmer på dw@retailinstitute.dk eller telefon +45 40 32 98 10.

Category
Foredrag