Skip to main content
  • Beklædning | Bolig | Butikker | Cross Channel | E-handel | Forbrugeradfærd | Innovation | Mærkevareproducenter | Markedsføring | Mode | Oplevelser

Forfatter: Lasse Lyhne
Dato: 30/08/2019

Retails næste kapitel: Den fysiske butik som mediekanal

Dette er et uddrag af artiklen fra vores medlemsmagasin. Er du medlem kan du læse hele artiklen her. Er du ikke medlem, kan du læse mere om medlemskabet her.

Svenske The Lobby er et butikskoncept, der forsøger at ændre og innovere den typiske forretningsmodel. Her skabes der et rum, hvor retailere kan interagere med deres forbrugere gennem begivenheder og brand activation, og det fleksible format, eller pop-up-koncept, er en attraktiv måde for retailere og brands at teste markedet og dermed betragte butikken som en mediekanal i stedet for en typisk salgskanal. Konceptet blev lanceret i april 2018 af ejendomsselskabet AMF Fastigheter og fokuserer på nye måder at interagere med forbrugerne på.

Vi har talt med Annelie Gullström, Head of Business Development hos AMF Fastigheter, der er en af Sveriges største ejendomsindehavere, for at høre mere om de tanker og idéer, der ligger bag The Lobby.

Konceptet – kort og godt

The Lobby er et kurateret univers på 700 m2 med alt fra mode og skønhed til design og livsstil beliggende på Regeringsgatan i det centrale Stockholm. Butikken er delt op i forskellige zoner, herunder bl.a. ”The Lobby Market”, som fungerer som markedsplads for brands. Konceptet er et fleksibelt format med fokus på pop-up-modellen, hvor retailere kan købe sig ind for helt ned til en måned ad gangen. Siden konceptet blev lanceret tilbage i april 2018, har der været ca. 150 brands repræsenteret. Brands og retailere køber sig i gennemsnit ind for ca. en til tre måneder, men det hænder også, at de bliver længere. Fx var det svenske bilmærke Volvo repræsenteret hos The Lobby i hele syv måneder. Pointen med konceptet er netop, at det skal være fleksibelt, og derfor skiftes der mere eller mindre 15-20 brands ud hver anden måned.

Fotos: The Lobby

The Lobby udfordrer den traditionelle forretningsmodel

For AMF Fastigheter er det vigtig at lære af The Lobby og hele tiden forbedre sig for at være i stand til at skabe værdi for forbrugerne i fremtiden. Via The Lobby-konceptet udfordrer AMF Fastigheter den traditionelle forretningsmodel.
– Vi anvender ikke lange leasingkontrakter, som underskrives for en lang årrække. I stedet benytter vi os af kortfristede aftaler, forklarer Annelie Gullström. (…)

Brands skal involvere sig for at skabe succes hos forbrugerne

Efter at have været åbent et lille år begynder AMF Fastigheter at kunne se, hvad der fungerer godt, og hvad der fungerer mindre godt. Her er det tydeligt, at de brands, der opnår stor succes, er dem, der involverer sig og udnytter tiden hos The Lobby til at interagere med deres kunder og følgere fra fx Instagram.
– Ved at interagere med deres kunder og følgere, aktiveres deres brand. Det kan være gennem forskellige former for events, som fx morgen-yoga med smoothies, et frokostseminar om bæredygtighed og slow fashion, optagelse af en live podcast med en kendt influencer eller et efterarbejde shopping-event, hvor kunderne kan møde designeren og shoppe, siger Annelie Gullström.

Fotos: The Lobby

The Lobby er centreret omkring kundeoplevelsen

(…)
– The Lobby handler mere om den kundeoplevelse, der sælger brandet, og skal ikke ses som en primær salgskanal. Konceptet er en perfekt måde for retailere at præsentere deres brand på såvel som at øge brand awareness samt interagere og møde deres kunder på nye måder, siger Annelie Gullström.
The Lobby er også et koncept flere retailere benytter sig af i forbindelse med lanceringen af et nyt brand eller produkt. Dermed får retailere en måde, hvorpå de kan booste deres online platform ved at være repræsenteret i The Lobby et par måneder.
– Flere retailere benytter sig af vores platform, når der skal lanceres nye brands eller produkter. Det kan være en utrolig god måde for dem at interagere med deres kunder på. De kan inddrage forbrugerne fx via co-creation i deres live showroom/pop-up, fortæller Annelie Gullström.
Udover lokale brands ser internationale brands også stort potentiale i The Lobby. Det er typisk retailere, som endnu ikke har en fysisk tilstedeværelse i Sverige, der benytter sig af konceptet for at teste markedet af, inden de investerer i én eller flere flagskibsbutikker.

(…)

Læs hele artiklen i Retail+

[

Medlemmer

Er du medlem kan du læse hele artiklen i Retail+ i Vidensbanken.[button target=”_self” hover_type=”default” text=”Log på Vidensbanken” link=”https://retailinstitute.dk/log-ind/”]

Ikke medlem endnu?

Som medlem har du adgang til artikler, vidensdatabase, rapporter og meget mere.[button target=”_self” hover_type=”default” text=”Læs mere om medlemskabet” link=”https://retailinstitute.dk/retailer/medlemskab-retailer/”]

Det sker

Det sker

  • Medlemsmøde

    6.dec 2023

    Vores næste Retail Connect medlemsmøde er den 6. dec.

  • Konference

    14.mar 2024

    Tilmeld dig årets store Refresh Retail konferencen 2024

  • NYC tur

    13-16.jan 2024
    Kom med til NYC og NRF d. 13-16 januar 2024
  • AI Foredrag

    Book her

    Temaet handler om AI og dens udvikling i central europa

  • Prognose 2033

    Læs her

    Nu kan du få fingrene i den seneste prognose for dagligvarehandlen

  • Foredrag

    Book her

    Vil du vide hvordan du vinder fremtidens kunde?

  • Bøger

    Bestil her

    Med viden og overblik står du stærkere

0
    0
    Se kurv
    Din kurv tomRetur til shop