Skip to main content
  • Analyse | Butikker | Cross Channel | E-handel | Markedsføring | Strategi

Forfatter: Lasse Lyhne
Dato: 01/10/2020

Sådan forbereder du dig på Amazons indtog! – 6 råd til danske virksomheder om at stå distancen mod giganten

Så kom den endelig. Nyheden om, at Amazon etablerer lager i Sverige, og i kølvandet derpå, hvordan den altfortærende e-handelsgigant nu også kommer endnu tættere på de danske kunder. Det får danske retailere og brands til at skælve – og med god grund![vc_empty_space][vc_column_text]For danskerne kender allerede Amazon, og mange har allerede taget det at handle på platformen til sig. Vores undersøgelser i Retail Institute Scandinavia viser, at syv ud af ti danskere (70 pct.) kender Amazon, og hver tredje (30 pct.) har allerede handlet hos kæmpen.[vc_empty_space][vc_column_text]Så giganten har allerede godt fat i danskerne, og som det ser ud lige nu, er det primært indenfor kategorierne ”bøger”, ”elektronik”, ”ting til hjemmet” og ”computer og video-produkter”, danskerne shopper på Amazon – men det kan hurtigt udvikle sig til flere kategorier, hvis ikke danske virksomheder opruster nu.

Kilde: Retail Institute Scandinavia, september 2020

Når danskerne vælger at ligge deres penge hos Amazon, skyldes det først og fremmest det store udvalg, og med anslået over 310 mio. produkter i sortimentet er dette et parameter, der er svært at hamle op med. Kort sagt: Amazon har alt. Efter udvalget er prisen samt hurtig levering hovedårsagerne til, at danskerne lægger deres penge i kæmpens lommer fremfor i lokale danske webshops.

To af Amazons absolut skarpeste spydspidser i deres angrebsstrategi på et marked er hurtig levering og fri fragt. Og begge vil hurtigt blive en markedsstandard, når Amazon for alvor satser på Danmark – men vil man afvæbne stødet fra Amazon, så skal man allerede NU som webshop tilbyde hurtig og gratis fragt, inden giganten kommer og tager kunderne. På den måde kan Amazon ikke have den lynhurtige og gratis levering af ordrer som afgørende konkurrenceparameter, når de går ind i Danmark. De danske virksomheder har altså lige nu en gylden mulighed for at forberede sig på Amazons indtog – venter de, kan det være for sent.

Vores undersøgelser i Retail Institute Scandinavia viser desuden, at halvdelen af danskerne (48 pct.) har tillid til Amazon som virksomhed, og ud af disse svarer 60 pct., at det er fordi, de har handlet der.

Kilde: Retail Institute Scandinavia, september 2020

Når man nu taler om, at Amazon ikke er i Danmark endnu, så skyldes det dels, at de ikke har et fysisk lager i landet endnu og dels, at danske kunder ikke kan få glæde af alle fordelene i Amazon Prime-medlemskabet. Prime-medlemskabet indeholder bl.a. gratis fragt på alle køb, adgang til streamingstjenesten Amazon Video med et hav af serier og film, Amazon Music med over to mio. sange, masser af computerspil samt eksklusive tilbud og rabatter. Alt dette fås for 85 kr. ($13) per måned.Der er slet ingen tvivl om, at Prime-medlemskabet er den største loyalitetsdriver for Amazon. I lande, der er i Amazons jerngreb, ser vi, hvordan Prime-kunderne i langt højere grad vælger at starte deres søgning efter produkter på Amazon (fremfor fx på Google), når de nu allerede har betalt for gratis fragt.Her får du 6 råd til, hvordan din virksomhed ruster sig til kampen mod Amazon, og én ting er vigtigt for dem alle: At starte allerede nu, så man kan komme foran, inden Amazon for alvor retter skytsene mod Danmark.

1. Tilbyd hurtig og gratis levering NU!

Hvis dette er markedsstandard, når Amazon satser på Danmark, vil et af Amazons skarpeste våben i kamp om kunderne være sat ud af spillet.[vc_empty_space][vc_column_text]

2. Fokuser på kunden – og ikke konkurrenten!

Optimer alt omkring kunden og kundeoplevelsen, så kunderne er loyale og tilfredse med netop din virksomhed, så det er sværere for Amazon at tiltrække dem. Forkæl kunderne alt det, du kan, allerede i dag.

3. Specialiser dig!

Adskil dig fra Amazon ved at kunne noget andet. Hvis man kan sammenlignes en til en med Amazon, taber man kundernes gunst i kampen mod kæmpen. Derfor vil mindre webshops uden klar profil eller speciale tabe pusten først i kampen mod Amazon.

4. Udnyt samspillet mellem det digitale og det fysiske!

Har man både fysiske og online butikker, skal disse integreres og optimeres hurtigt. Amazon er ’kun’ til stede digitalt uden for USA, og danske butikker har derved en fordel i samspillet, som skal optimeres til en sømløs kundeoplevelse på tværs af kanaler.

5. Undgå priskonkurrence mod Amazon på alt!

Udvælg nogle enkelte strategiske produkter og match prisen på Amazon, og fokuser derudover på det, du kan tilbyde, som Amazon ikke kan – som fx det fysiske møde og specialviden.

6. Tag chancer!

Tiden er inde nu til at tage chancer og tænke nyt. Gør man det samme som i går, så taber man.

Psst… Vil du have flere tips og tricks til, hvordan du forbereder dig på Amazons indtog i Norden?

Bliv klogere på e-handelsgiganten med et foredrag, hvor Dorte Wimmer tager dig med bag om Amazon. Forstå, hvad der driver virksomheden, og se de imponerende tal, den gemmer på.[button target=”_self” hover_type=”default” text=”Læs mere om foredraget her” link=”https://retailinstitute.dk/praesentation/amazon-the-good-the-bad-and-the-really-ugly/”]

Det sker

Det sker

  • Medlemsmøde

    6.dec 2023

    Vores næste Retail Connect medlemsmøde er den 6. dec.

  • Konference

    14.mar 2024

    Tilmeld dig årets store Refresh Retail konferencen 2024

  • NYC tur

    13-16.jan 2024
    Kom med til NYC og NRF d. 13-16 januar 2024
  • AI Foredrag

    Book her

    Temaet handler om AI og dens udvikling i central europa

  • Prognose 2033

    Læs her

    Nu kan du få fingrene i den seneste prognose for dagligvarehandlen

  • Foredrag

    Book her

    Vil du vide hvordan du vinder fremtidens kunde?

  • Bøger

    Bestil her

    Med viden og overblik står du stærkere

0
    0
    Se kurv
    Din kurv tomRetur til shop