Skip to main content
  • E-handel | Luksus

Forfatter: Lasse Lyhne
Dato: 26/01/2011

Syv myter om luksussalg online

Retail Institute Scandinavia var med til et eksklusivt seminar i Paris på Ritz, hvor 35 retailspecialister fra luksusindustrien var samlet for at høre om det sidste nye inden for luksusretail online og offline.
Specialisterne var fra Chanel, Hermes, Boucheron, Fabergé, Gucci, og Louis Vuitton, samt prominente bloggere og teknologifirmaer. Onlinebrandingspecialisten Uche Okonkwo stod for arrangementet og åbnede dagen med at aflive syv myter om luksus i internettidsalderen. Dem deler vi med jer her:

Uche Okonkwo, Luxury Online specialist
Uche Okonkwo, Luxury Online specialist

 
Myte 1: Luksusbrands har kontrol over deres tilstedeværelse på nettet
Realitet: Nej, det har de ikke. Luksusbrands kan ikke kontrollere andet end deres egen hjemmeside. Her kan de selv bestemme, hvordan brandet skal præsenteres både visuelt og i beskrivelser. Fans og kunder kan dog kopiere dette og lægge det ud på sociale netværk. Svaret er, at brands ikke må flygte fra denne virkelighed eller forsøge at stoppe snakken om deres brand (god eller dårlig). De skal i stedet tilbyde fans deres bedste billeder, beskrivelser og historier, sådan at netop den bedste kvalitet kommer ud på internettets sociale netværk.
 
Myte 2: Bemestring af digital luksus kommer an på alder og generation
Realitet: Nej, det kommer an på, hvor teknologikyndig man er. De modne i vores samfund er nogle gange meget mere interaktive online end de unge. Tag for eksempel Karl Lagerfeld, som er ca. 75 år gammel (ingen ved helt, hvor gammel han er!). Han er en af de mest teknologikyndige personer i modebranchen og prædiker til alle, at man bliver nødt til at omfavne digitale teknologier for at følge med kunderne. Phoebe Philo, Creative Director hos Celine og i trediverne, er derimod slet ikke teknologikyndig. Hun har for nylig udtalt, at hun hellere vil gå ned ad gaden nøgen end at være på Facebook. Det at bemestre digital luksus har altså intet at gøre med alder eller generation.
 
Myte 3: Digitale og sociale medier er nye og skræmmende, og kun genier og nørder kan finde ud af at håndtere dem
Realitet: Det handler ikke om at være en nørd. Det handler derimod om at kunne se ud over teknologien. Teknologien er kun et værktøj, det er ikke resultatet i sig selv. Brands skal starte ud med at definere en klar strategi for, hvad de gerne vil kommunikere til deres kunder, hvilken brandoplevelse kunderne skal have, og hvad de gerne vil opnå med initiativet. Teknologi er blot redskabet til at udføre det initiativ – og i visse tilfælde kan teknologi være med til at skabe ekstraordinære oplevelser for forbrugerne, som fx Ralph Lauren’s 4D Experience
 
Myte 4: En luksusoplevelse kan ikke skabes online. Den hører til i den fysiske butik – i retailtemplet
Realitet: Fantastiske oplevelser og minder skabes ikke alene gennem vores øjne. De skabes gennem alle vores sanser plus den sjette sans, den virtuelle oplevelsessans. Nøglen er at bringe følelserne frem og skabe uforglemmelige oplevelser. Det vil tænde kundernes købegen.
Se for eksempel Berluti.com for en digital brandoplevelse, Van Cleef for en audiooplevelse og Faberge.com for touch (det at føle, mærke og opleve produktet på skærmen, som var det virkeligt foran dig)

Demonstration af Boucheron’s Augmented Reality
Demonstration af Boucheron’s Augmented Reality

 
Myte 5: Menneskelig service og forbindelse kan ikke overføres til nettet
Realitet: Onlineteknologi kan skabe stærke menneskelige bånd og service. Et brand som Fabergé tilbyder salgsassistenter på 11 sprog 24/7, og derved sammensmelter det fysiske med det virtuelle. Når du kommer ind i Fabergés onlinebutik, bliver du guidet rundt af salgsassistenter via telefon, chat eller videochat. Du bliver fulgt rundt i butikken og får vist lige præcis de smykker, som passer til dig. Og hvis du ønsker at prøve smykkerne på, vil salgsassistenten flyve hjem til dig med et udvalg. Det er bedre og mere menneskelig service, end de fysiske butikker tilbyder.

Myte 6: Transparente priser online dræber dit brand
Realitet: Nej, ikke hvis du kontrollerer dine priser. Du skal selvfølgelig følge en konsistent prisstrategi, sådan at både dine forhandlere og dine egne butikker online og offline har samme udsalgspriser.
 
Myte 7: Du bliver nødt til at have et stort team for at kunne være effektiv på de digitale medier
Realitet: nej, nøglen er ikke nødvendigvis et stort team. Det er nærmere at have en konsistent strategi. Når du har det, behøver du kun få teknologikyndige og passionerede medarbejdere til at udføre arbejdet. Husk på, at Facebook blev lanceret af kun to mennesker! Kvalitet er langt mere vigtig end kvantitet.

Marketing Director fra Boucheron
Marketing Director fra Boucheron

 
Som konklusion på aflivningen af disse syv myter, sagde Uche, at de brands som vinder i denne tidsalder, er de, som har en konsistent og solid strategi for alle marketing- og salgskanaler.

Det sker

Det sker

  • Medlemsmøde

    6.dec 2023

    Vores næste Retail Connect medlemsmøde er den 6. dec.

  • Konference

    14.mar 2024

    Tilmeld dig årets store Refresh Retail konferencen 2024

  • NYC tur

    13-16.jan 2024
    Kom med til NYC og NRF d. 13-16 januar 2024
  • AI Foredrag

    Book her

    Temaet handler om AI og dens udvikling i central europa

  • Prognose 2033

    Læs her

    Nu kan du få fingrene i den seneste prognose for dagligvarehandlen

  • Foredrag

    Book her

    Vil du vide hvordan du vinder fremtidens kunde?

  • Bøger

    Bestil her

    Med viden og overblik står du stærkere

0
    0
    Se kurv
    Din kurv tomRetur til shop