Skip to main content
  • Butikker | Centre | Forbrugeradfærd | Generation Y | Mærkevareproducenter | Markedsføring | Oplevelser | Stormagasiner og city | Trend

Forfatter: redhill
Dato: 18/02/2014

Verdens største Pinterest Board

I USA’s største shoppingcenter Mall of America i Bloomington, Minnesota ventede der de besøgende et overvældende syn d. 3.-13. februar – en fem-etagers-høj Pinterest-opslagstavle, kaldet ”Living Pinterest Board”. Bag stod USA’s anden største kaffekæde Caribou Coffee sammen med reklamebureauet Colle+McVoy i anledning af brandets lancering af en unik kaffeblanding ”Real Inspiration.”

Crowdsourcet kaffe

”Kaffe inspirerer til fremragende ting, men kan de ting være med til at inspirere en fremragende kaffe?” Det spørgsmål var udgangspunktet, da Caribou i 2013 bad fans på Pinterest om at dele deres inspirationskilder med brandet. Ud fra billederne og billedteksterne på det sociale medie skabte Caribou en ny kaffeblanding med netop det formål at inspirere folk til at handle frem for at drømme. Caribou Coffee gav altså sine fans mulighed for at være med i udviklingen af den nye kaffeblanding. Det er udtryk for detailhandelstrenden crowdsourcing.

Forbrugerne er ikke længere bare passive modtagere af, hvad detaillisten ”tænker”, de måske ønsker – de er aktive deltagere i konstruktionen af detailhandlens tilbud. Samarbejdet gavner begge parter. Caribou Coffee opnår værdifuld viden om forbrugerne, hvilket øger muligheden for at udvikle et produkt, der passer til forbrugernes smag. Samtidig får de medvirkende forbrugere en form for ”ejerfornemmelse” over for produktet, fordi de selv har været med til at udvikle det og føler, at de får et mere personligt produkt.

Interaktive ”pin”-aktiviteter

Den gigantiske opslagstavle i Mall of America bestod af to kæmpe skærme, der viste inspirerende billeder, som fans har lagt på de sociale medier Twitter eller Pinterest med hashtagget #caribouInspires. Udover at se den store opslagstavle havde centrets besøgende mulighed for at fordybe sig i fem interaktive ”pins”:

  1. Inspiration Scene: Demo’er og præsentationer fra shoppingcenterets andre livsstilsbrands
  2. Real Inspiration Sampling: Tilbyder de besøgende muligheden for at være blandt de første, der smager Caribous nye kaffeblanding
  3. Chalkboard Pin: Opfordrer de besøgende til at finde deres kreative side frem og tegne og dele det, der inspirerer dem allermest
  4. Caribou Coffee Mug: Kæmpestort kaffekrus, der virkeliggør Living Pinterest-oplevelsen
  5. Caribou Photo Booth: Fotobås med sjove rekvisitter, så fans kan fange sjove øjeblikke og øjeblikkeligt dele dem på de sociale medier.

”Mall of oplevelser”
”Living Pinterest Board” er et eksempel på, hvordan centre, brands og butikker skaber oplevelser og underholdning i detailhandelsrummet. Ikke mindst den kræsne generation Y (18-25-årige) kræver i stigende grad nye oplevelser for at have en god shopping- og butiksoplevelse. Det giver dem nemlig en fornemmelse af overraskelse og her og nu-eksklusivitet. Du kan læse mere om den danske generation Y i vores seneste forbrugeranalyse.

Samtidig har Mall of America og Caribou Coffee ikke blot ladet Pinterest-opslagstavlen stå som en ”isoleret” event. De har integreret  storcenterets andre livsstilsbrands i eventen ved at arrangere fx inspirerende modeshows og yoga-timer ved Pinterest-opslagstavlen.

Caribou Coffee Living Pinterest Board from Colle+McVoy on Vimeo.

 

Det sker

Det sker

  • Medlemsmøde

    6.dec 2023

    Vores næste Retail Connect medlemsmøde er den 6. dec.

  • Konference

    14.mar 2024

    Tilmeld dig årets store Refresh Retail konferencen 2024

  • NYC tur

    13-16.jan 2024
    Kom med til NYC og NRF d. 13-16 januar 2024
  • AI Foredrag

    Book her

    Temaet handler om AI og dens udvikling i central europa

  • Prognose 2033

    Læs her

    Nu kan du få fingrene i den seneste prognose for dagligvarehandlen

  • Foredrag

    Book her

    Vil du vide hvordan du vinder fremtidens kunde?

  • Bøger

    Bestil her

    Med viden og overblik står du stærkere

0
    0
    Se kurv
    Din kurv tomRetur til shop