ADD LOVE – så kommer resten af sig selv
Selvom det regner og vejret er utilregneligt sådan en onsdag formiddag, så er man ikke i tvivl om, at Bolias nyrenoverede butik i Chr. IX gade i midten af København, har slået dørene op.
Stemningen og varmen lyser ud af butikken. Dørene er åbne og den positive musik banker ud af højtalerne.
Efter en gennemgående renovering har Bolia igen lukket dørene op til deres ældste butik. De 445 m2 gamle trægulve er blevet revet op og udskiftet med nogle top tunede betongulve, behandlet med en gummilignende finish. De rå gulve giver en smuk kontrast til herskabslejlighedens mange fine og æstetiske detaljer. Kontrasterne er en vigtig del af Bolias udtryk. Messing og gamle brædder pryder væggene og skaber en rød tråd igennem hele butikken.
I den tidligere butik var vinduerne gemt væk i folie og det naturlige lys var ikke at finde. Nu er folien væk og lyset får igen lov til at kaste sig ind over møblerne. De store vinduer giver en følelse af, at naturen bliver en del af butikken. Den bliver i et med Københavns gader, kgs. Have og bilernes susen.
I Stuen finder man også et af de såkaldte wow-toiletter, som er prioriteret højt af Bolia. Du finder dem både i deres butikker og kontorer. Når man låner toilettet i butikken, hvor man shopper, så er de som udgangspunkt tit og ofte meget kedelige. Og det er noget Bolia godt vil ændre på. Det skal være en oplevelse at låne toilette hos Bolia. Det er også der hvor personalet for alvor kan give den gas med kreativiteten. Her i Chr. IX gade er temaet i disse dage, himlen. Der kommer meditationsligende musik ud af højtaleren og der dingler en krystal lysekrone fra loftet. Toiletpapir hænger i lange baner på væggene, som var det skyer. Det er meget gennemført og på samme tid humoristisk.
Fra stuen og op til 1. Salen bliver man mødt af en kunstnerisk trappe. Flere farver ændre sig skiftevis og gør trappen levende. Hvis man kigger ordentligt efter, så ændrer farverne sig løbende og man kan være heldig enten at få øje på en solopgang, en regnbue eller et træ der roligt slynger sig op ad trappen.
Personalestuen er blevet inddraget, hvilket er med til at give luft og rummelighed på 1. Sal. Der er enkelte rumdelere der inviterer kunderne videre på opdagelse i alle de hemmelige kroge.
Detaljerne er mange og her spiller musikken en stor rolle. Der spilles musik til alle de forskellige miljøer rundt i butikken. Det er med til at skabe en ro, som giver kunderne luft og overskud.
Alt er lækkert og gennemtænkt ned til mindste detalje. Der er ikke det, der ikke har været vendt og drejet, inden den store release, Bolia Design Awards, den 22. Maj.
Her er det kærlighed der er nøgleordet.
Mette Stahl er store manager hos Bolia i Chr. IX gade. Hun startede for bare to år siden som assistant store manager, men det gik pludseligt hurtigt. Mette blev kastet ud i at bestyre den 445m2 store shop i et af de vigtigste brændpunkter i indre København, uden den store erfaring.
Men med en virksomhed, som Bolia i ryggen gik der ikke lang tid før Mette havde styrken og ikke mindst styringen af den nye retail perle.
“Vi løfter i flok”, er en vigtig del af Bolias filosofi. Derfor havde Mette alt den hjælp hun skulle bruge, til at komme godt fra start.
Bolia kommer løbende med nye og spændende tiltag. Nu kan du f.eks downloade den musik, som Bolia spiller i deres butikker. Musikken ligger ude i skyen til gratis download for alle.
Vi glæder os til at se mere.