Skip to main content
  • Analyse | Beklædning | Bolig | Butikker | Cross Channel | E-handel | Forbrugeradfærd | Hjemmeelektronik | Innovation | M-handel | Mode | Teknologi | Trend

Forfatter: redhill
Dato: 26/02/2015

Hybride butiksformater kombinerer sanselige offline-oplevelser med digitale onlinekanaler

Lige nu ser vi masser af eksempler på såkaldte hybride butikskoncepter, der kombinerer det bedste fra offline- og onlinehandel i ét og samme format. De hybride koncepter har både den digitale verdens søgbarhed, uendelig hyldeplads og fleksibilitet, og den traditionelle, fysiske butiks sanselighed, personlige service og tillidsparameter.

Cross channel og click & collect 

Hybridformaterne kendetegnes ofte ved lavere antal fysiske kvadratmetre end kædens almindelige butikker, der integreres med digitale kanaler som fx interaktive skærme til browsing af varesortimentet eller opstillede tablets til gennemførslen af køb. De fleste modeller har en mindre eller slet ingen lagerbeholdning, og ordrer behandles derfor på samme måde som i en e-butik. Til gengæld vil man ofte have en form for click & collect-løsning i butikken, så kunderne kan afhente deres varer fragtfrit. Og hybridformater med selvafhentning kan være en god forretning: En undersøgelse fra Econsultancy viser nemlig, at 40 procent af kunder, der bestiller en vare online til selvafhentning, laver et ekstra køb i butikken, når de afhenter den.

Click & collect-formater vinder da også mere og mere indpas hos forbrugerne. I en analyse fra Postcode Anywhere fra efteråret 2014 angiver hele 95 procent, at de planlægger at selvafhente e-handlede varer i julen 2014 – og det mod bare 45 procent året før. Samtidig forudser Planet Retail i en analyse, at 76 procent af alle onlineshoppere i 2017 vil selvafhente e-handlede varer.

Surveyen ”Global Cross Channel Retailing Report 2014” fra Ebeltoft Group, vores internationale netværk af retaileksperter fra over 20 lande, bekræfter da også, at detaillister nu øger deres fokus på cross channel-løsninger. Undersøgelsen er baseret på svar fra 100 detailhandelsledere på tværs af 15 lande, og 80 procent bekræfter her, at cross channel har en høj prioritet i deres strategi, mens 88 angiver, at de arbejder med cross channel for at forbedre kundeoplevelsen og -tilfredsheden.

Den overordnede styrke ved det hybride butiksformat ligger netop i cross channel-værdien, da online- og offlinekanaler kombineres og tilfører hinanden synergi. Det imødegår både forbrugerens behov for omnichannel-oplevelser og driver mersalg for detaillisten, da multichannel-kunder er langt mere værd end single channel-kunder.

Bonobos

Et eksempel på en aktør, der har lanceret et succesfuldt hybridformat, er den Manhattan-baserede herretøjsbutik Bonobos, som fører ti ”Guideshops” i USA. Butikkerne har få kvadratmetre og fremviser derfor kun et udvalg af de bukser, skjorter og jakkesæt, der føres online. Alle butikkerne har prøverum, og personalet i butikkerne hjælper kunderne til at finde de rette størrelser og foretage assisterede onlinekøb. E-butikken Bonobos.com, som første gang slog dørene op for syv år siden, fremstår dermed som et virtuelt lager. Det første fysiske hybridbutiksformat åbnede i 2011, og planen er, at man vil åbne 40 butikker på hjemmemarkedet frem til 2016.

Guideshop-Image

Ikea

Den svenske møbelgigant Ikea har netop meddelt, at kæden i slutningen af marts 2015 slår dørene op til en helt ny hybridbutik i Spanien, hvor kunderne kan afhente og betale for ordrer bestilt online eller i andre Ikea-varehuse. Butikken adskiller sig fra Ikeas nuværende pick-up-points for e-køb ved, at kunderne her også kan købe ethvert produkt fra Ikea-kataloget. Kunder får desuden mulighed for at købe et sortiment af boligtilbehør direkte i butikken, hvor en medarbejderstab på 30 personer står klar til at rådgive kunderne om møbler og indretning. Butikkens areal udgør 3.100 kvadratmetre med et salgsområde på 864 kvadratmetre.

Ikea

Argos

Den britiske katalogdrevne detailhandelsaktør Argos, der forhandler elektronik, køkkenudstyr og andet boligtilbehør, har åbnet seks britiske hybridbutikker med LED-skærme, digitale kataloger og m-handelsapplikationer. Man tilbyder her et gnidningsfrit cross channel-tilbud, hvor kunder digitalt kan browse gennem kategoriserede produktlister og udvælge ønskede produkter for efterfølgende at få dem leveret ved en afhentningsskrank, når deres nummer kaldes. Ordrer udleveres inden for 60 sekunder efter modtagelsen, og de seks butikkers varelagre genopfyldes via en hub-and-spoke -distributionsmodel, hvor 120 hub -butikker jævnligt genopfylder de seks spoke -butikker.

Argos

Argos er vinder af vores internationale netværk Ebeltoft Groups ”Retail Innovation Award 2015” for sit digitale hybridformat, og du kan læse meget mere om butikskonceptet – og en masse andre innovative detailhandelskoncepter fra hele verden – i bogen Retail Innovations 5, som netop er udkommet.

Det sker

Det sker

  • Medlemsmøde

    6.dec 2023

    Vores næste Retail Connect medlemsmøde er den 6. dec.

  • Konference

    14.mar 2024

    Tilmeld dig årets store Refresh Retail konferencen 2024

  • NYC tur

    13-16.jan 2024
    Kom med til NYC og NRF d. 13-16 januar 2024
  • AI Foredrag

    Book her

    Temaet handler om AI og dens udvikling i central europa

  • Prognose 2033

    Læs her

    Nu kan du få fingrene i den seneste prognose for dagligvarehandlen

  • Foredrag

    Book her

    Vil du vide hvordan du vinder fremtidens kunde?

  • Bøger

    Bestil her

    Med viden og overblik står du stærkere

0
    0
    Se kurv
    Din kurv tomRetur til shop