Skip to main content
  • Forbrugeradfærd | Information | Miljø og etik | Oplevelser | Teknologi | Trend

Forfatter: redhill
Dato: 23/06/2015

Expo 2015: Et oplevelses- og sansemekka

Verdensudstillingen Expo er i fuld gang i den italienske by Milano, hvor mere end 140 deltagende lande viser deres bedste teknologi frem inden for udstillingens overordnede tema ”Feeding the Planet, Energy for Life”. Vores Director, Dorte Wimmer, besøgte for nyligt verdensudstillingen og har derfor en række personlige indtryk fra den overdådige messe.

Hvad er Expo?

Expo er internationale mega-events, hvor verdens lande fremviser det bedste de kan præstere inden for udstillingens overordnede tema. Både telefonen, røntgenmaskinen og touchscreens så dagens lys på en verdensudstilling.

I år foregår Expo i Milano og breder sig udover et område på mere end 1,1 millioner kvadratmeter, svarende til knapt 166 fodboldbaner. Udstillingen løber fra 1. maj til 31. oktober og har således været i gang i halvanden måned.

Det overordnede tema fokuserer på ressourceeffektiv fødevareproduktion, fødevaresikkerhed- og innovation samt gastronomi.

9 centrale områder

Den overdådige verdensudstilling indeholder 9 såkaldte Clusters med det formål at bringe lande sammen, der producerer, eller har et bestemt forhold, til en bestemt type mad. I hver Cluster illustreres historien omkring maden – både i form af installationer, videoer og udstillinger. De ni Clusters giver med andre ord de besøgende rig mulighed for at udforske forskellige typer mad præsenteret direkte fra madens ophavslande.

De ni Clusters er: (1) ris, (2) kakao og chokolade, (3) kaffe,(4) frugt og grøntsager, (5) krydderier, (6) korn og rodknolde, (7) bio-mediterraneum, (8) øer, have og mad samt (9) tørre områder. Særligt chokolade og kaffeområderne gjorde et indtryk på Dorte Wimmer, der fortæller at det var en helt fantastisk oplevelse, der bombastisk stimulerede alle sanser. Hun beskriver de to områder som:

 

”Det er et kæmpe område kun med fokus på råvarer og bæredygtighed, hvor man får et unikt indblik i produktionen. I og med at hvert land iscenesætter deres produktion og dem selv er det en unik sanseoplevelse, der venter i hvert land. Flere lande har installeret kæmpe digitale skærme der via storytelling fortæller om produktionen, der er rig mulighed for at smage sig igennem områderne og både duft og lyde forstærker oplevelsen.”

 

Når man som retailer besøger Expo 2015 kan man ikke undgå at blive imponeret over de oplevelsesrum, der er skabt og lade sig inspirere til hvordan dette kan overføres til butikkerne i mindre målestok. Der er stor variation af hvordan hvert land har eksekveret det samme tema, hvilket giver en unik mangfoldighed. Dorte Wimmer fremhæver blandt andet Spanien, Italien samt Belgien som lande, der med deres udstilling har gjort stort indtryk.

Spanien har fremstillet en kæmpe væg med digitale skærme, således at både væg og gulv er i spil. Det som Dorte Wimmer særligt var fascineret af, var måden hvorpå udstillingen formåede at anvende storytelling til at skabe en unik oplevelse for kunden.

Dorte Wimmer lagde også vejen forbi Italien, hvor interaktive briller tog forbrugeren med ud i Italiens natur. Med Dorte Wimmers egne ord, var det nøjagtigt som at stå på en Italiensk mark. Italien havde også et stort vinområde, hvor de fortolkede kvaliteten i vinen og det gode liv via dans.

Expo Milano

Belgien konstruerede et eksempel på, hvorledes fødevarer kan dyrkes alle steder med kunstigt lys skabt med solenergi. En drivhuseffekt kan på denne måde opnås alle steder. En teknologi, som Dorte Wimmer fandt inspirerende, da det sætter geografien ud af spil og gør dyrkningen af lokale grønsager mulig midt i storbyen som bl.a. er tilfældet i New York, hvor denne teknologi allerede bliver brugt.

Expo 2015

Et besøg på verdensudstillingen er en stor oplevelse som man bør unde sig selv. Den løber frem til 31. oktober 2015. Du kan få mere information om Expo Milano 2015 her. Du kan tage med Retail Institute Scandinavia og Dorte Wimmer derned den 16. og 17. september.

Det sker

Det sker

  • Medlemsmøde

    6.dec 2023

    Vores næste Retail Connect medlemsmøde er den 6. dec.

  • Konference

    14.mar 2024

    Tilmeld dig årets store Refresh Retail konferencen 2024

  • NYC tur

    13-16.jan 2024
    Kom med til NYC og NRF d. 13-16 januar 2024
  • AI Foredrag

    Book her

    Temaet handler om AI og dens udvikling i central europa

  • Prognose 2033

    Læs her

    Nu kan du få fingrene i den seneste prognose for dagligvarehandlen

  • Foredrag

    Book her

    Vil du vide hvordan du vinder fremtidens kunde?

  • Bøger

    Bestil her

    Med viden og overblik står du stærkere

0
    0
    Se kurv
    Din kurv tomRetur til shop