Skip to main content
  • Bolig | Butikker | Cross Channel | Forbrugeradfærd | Oplevelser | Trend

Forfatter: redhill
Dato: 12/06/2017

Gæstfrihed i boligbranchen – afprøv produkterne i real-time

Som retailer er det et must at forny sig – en sang vi efterhånden har hørt rigtig mange gange. Men ikke desto mindre er det en realitet, som ikke kan fejes ind under gulvtæppet.

Med de voksende krav til butiksoplevesen er retailere nødt til at tænke kreativt med henblik på at levere denne ekstra ud-af-boksen-oplevelse. Det er ikke nok kun at tiltrække, interagere og skabe en forbindelse til kunderne, men det er også vigtigt at re-connecte med kunderne for at forblive i deres bevidsthed og dermed give dem en grund til at vende tilbage. Det handler om at skabe minder og tænke i mødesteder i stedet for butiksformater.

Boligbranchen skal lige som alle andre brancher hele tiden udvikle sig og finde nye måder at tiltrække forbrugeren på. En tendens, vi ser mere og mere, er en sammensmeltning af brancher. Tidligere var der en klar afgrænsning mellem fx mode, dagligvarer og hotelbranchen, men den grænse udviskes med tiden.Boutique hoteller
Antallet af indretning- og boligbrands, der bevæger sig ind i hotelbranchen og åbner hoteller eller showrooms, der kan anvendes til forskellige behov som fx overnatning, møder og lignende, er stigende. På den måde afdækkes flere behov, og forbrugeren får dermed også sin hang til oplevelser indfriet. Udvidelsen af boligbranchen betyder at hotelværelser er gået fra at have en statisk funktion med ét primært formål – nemlig at overnatte – til at være et showroom for boligbutikkernes varer. Forbrugerne kommer i stigende grad til at sætte mere pris på oplevelser fremfor ’ejerskab’, og med en sådan oplevelse får gæsterne hermed mulighed for at afprøve produkterne i real-time.Hvem er hoppet med på bølgen
I 2018 åbner boligbrandet West Elm deres første hoteller i bl.a. Oakland, Detroit og Savannah i USA. Alle værelser vil blive designet og møbleret af West Elm, og forelsker gæsterne sig så i møblerne, sengetøjet eller hvad som helst, der er at finde i værelset, så kan de købe det enten via kædens app eller via West Elms hjemmeside.

Indretningsbrandet Parachute Home åbnede et one-room ’hotel’ på et loft i Venice Beach i oktober 2016. Udover at fungere som et slags Airbnb eller hotel, så er det også meningen, at loftet skal fungere som en udvidelse eller forlængelse af mærket med en tjekket indretning placeret i hippe og sunde omgivelser. For Parachute Home handler det om mere end produkterne – det handler om livsstil, hvilket kommer til udtryk på loftet.

Derudover har boligbrandet Restoration Hardware også planer om at åbne deres første hotel i New York City’s meatpacking-distrikt.
Vend den om
Ovenstående er én måde at gøre det på, men der er også mulighed for at vende den om, som britiske London’ Artist Residence hotel har gjort. Hotellet lancerede nemlig i begyndelsen af året en onlineshop, hvor gæsterne kan købe hotellets møbler, kunst mm. fra udvalgte brands direkte fra hotelværelserne.

Hotelkæden Soho House, der også kalder sig selv for en klub, har formået at skabe en vifte af ’klubber’ placeret i hele verdenen bestående af både værelser, huse i byen og på landet. I hotel- og VIP-klub Soho House i Berlin er alt til salg. Lige fra stearinlysene til musikken, der spiller i højtaleren, selve højtaleren og sofaen, du sidder i kan også købes med hjem. Meningen med konceptet er, at det skal fungere som et shoppevenligt hjem. Udover at fungere som hotel og VIP-klub, så finder man også en café, et bibliotek, en skønhedssalon, et fotostudie og diverse udstillingsområder.

Det sker

Det sker

  • Medlemsmøde

    6.dec 2023

    Vores næste Retail Connect medlemsmøde er den 6. dec.

  • Konference

    14.mar 2024

    Tilmeld dig årets store Refresh Retail konferencen 2024

  • NYC tur

    13-16.jan 2024
    Kom med til NYC og NRF d. 13-16 januar 2024
  • AI Foredrag

    Book her

    Temaet handler om AI og dens udvikling i central europa

  • Prognose 2033

    Læs her

    Nu kan du få fingrene i den seneste prognose for dagligvarehandlen

  • Foredrag

    Book her

    Vil du vide hvordan du vinder fremtidens kunde?

  • Bøger

    Bestil her

    Med viden og overblik står du stærkere

0
    0
    Se kurv
    Din kurv tomRetur til shop