-
Analyse | Butikker | Forbrugeradfærd | Innovation | Konference | Markedsføring | Miljø og etik | Mode | Oplevelser | Trend
Activism: brands kan ikke længere stå på sidelinjen
I vores trendunivers for 2019 får du innovation, inspiration og input til handling til, hvordan du kan genopfinde den fysiske butik. Trenduniverset for 2019, der er udviklet i samarbejde med vores internationale netværk Ebeltoft Group til publikationen Global Retail Trends & Innovations 2019, præsenterer dig for de fire globale trends – Omniexperience, Smart Shopping, Engagement og Activism – der vil præge retail i 2019. I blogindlægget her giver vi dig et indblik i den sidste trend, Activism.
ACTIVISM
CONSCIOUSNESS – PURPOSE – RESPONSIBILITY
Ansvarlighed står højt på agendaen hos forbrugerne De bekymrer sig om miljøet – både globalt og lokalt – de bekymrer sig om andre mennesker, om sig selv og deres krop og dermed også, hvad de kommer i den. De bekymrer sig om produktionsforhold og meget mere. De bevidste forbrugere udgjorde førhen en elitegruppe, men det er nu blevet mere mainstream at have et bevidst forbrug og holdning. Derfor oplever vi også flere og flere forbrugerstorme, når virksomheder tages i at bryde med sociale og etiske normer. Retailere og brands må derfor tilpasse sig og have et større fokus på socialt ansvar og bæredygtighed i deres brandidentitet. Forbrugerne ønsker at være en del af noget større, når de vælger brand, og det er derfor brandets opgave at give dem følelsen af at støtte en god sag.
Activism handler om at udvise ansvar: at demonstrere socialt ansvar og fremhæve et etisk, ærligt og ansvarligt forretningskodeks. Det handler om at gøre verden til et bedre sted ved at udøve og udvise solidaritet og gøre en indsat for at bevare og beskytte det naturlige. Derfor bør virksomheder tilbyde kunderne at forbruge med god samvittighed ved at producere miljøvenlige og ansvarlige produkter og tjenester.
Forbrugerne køber i stigende grad ind i brands, der deler deres værdier. Activism betyder også, og måske vigtigst af alt, at brands ikke længere kan stå på sidelinjen som neutral tilskuer, men i stedet må tage stilling til samfundsmæssige og politiske spørgsmål og lade forbrugerne vide, at de aktivt kæmper for en bedre verden. Det handler om at demonstrere ansvar gennem hele værdikæden og langt udover brandprodukt eller -service. Retailere tilbyder herved kunderne at være en del af et større formål, hvilket bliver stadigt vigtigere for både forbrugere og medarbejdere.
Ecoalf
Ecoalf er et spansk, bæredygtigt tøjbrand, hvis formål er at producere moderigtigt tøj af høj kvalitet udelukkende produceret af genbrugsmaterialer. Med store investeringer i R&D har virksomheden udviklet flere materialer og tekstiler genvundet fra plastflasker, gamle fiskenet, kaffegrums, gamle dæk mm. Samtidig har brandet også opfundet metoder og produktionsprocesser til udviklingen af materialerne, således at der bruges færre naturressourcer (elektricitet, vand) og udledes mindre CO2. Ecoalf står også bag flere initiativer og samarbejder, der fremmer upcycling og bæredygtighed. Bl.a. har brandet startet et projekt med en fiskeriforening, hvor lokale fiskere indsamler plastaffald fra havene. Det udmundede i 2017 i, at 250 tons plast blev fjernet fra havet.
Brandets flagskibsbutik åbnede i Madrid i 2012, og i 2017 åbnede brandet endnu en butik i Berlin. Det enestående ved butikkerne er ikke blot demonstrationen af produkter og filosofi, men også den bæredygtige udformning, hvor alle materialer er genanvendte. Dertil afholdes der konferencer, udstillinger og screeninger i butikkerne – alt sammen events med bæredygtighed i centrum.
Ecoalf ønsker at ændre kundernes perspektiv på mode ved at tilbyde dem moderne og tidløse produkter af høj kvalitet samtidig med at øge bevidstheden om den overdreven brug af naturressourcer og store affaldsproduktion i mainstream tøjproduktion grundet vores nuværende livsstil. Brandet kæmper for en bedre verden ved at bruge råmaterialer på en måde, der har en positiv indvirkning på miljøet og appellerer til forbrugerne ved at få dem til at se godt ud i moderne tøj med en ren samvittighed. Ecoalf har stor succes med at fremme og lede bæredygtige samarbejdsprojekter på tværs af industrier, grupper og virksomheder, hvilket har resulteret i større brand awareness og gjort, at brandet sælges i flere kanaler, herunder onlinebutikker, stormagasiner og multibrand-butikker.Fotos: Ecoalf
Vil du have meget mere best practice?
Bliv inspireret af mere end 40 best practice-cases fra hele verden, og forstå hvordan du kan forberede dig på fremtidens forbrugere ved at læse mere om de fire trends i Global Retail Trends & Innovations 2019.[button target=”_self” hover_type=”default” text=”Læs mere ” link=”https://enjoy.redhill.dk/ret/praesentation/global-retail-trends-innovations/”]