Forfatter: redhill
Dato: 17/04/2009
Crème de la Crème: en smuk butik i Vilnius
I Vilnius ligger det prisbelønnede storcenter Panorama, der med sine 170 butikker er et af de største og dyreste storcentre i de baltiske lande. I Panorama ligger der mange butikker, der bestemt er et besøg værd.
En af dem er den temmelig skandinavisk-inspirerede Crème de la Crème, hvor man kan købe duft og hudpleje. Man kan blandt andet købe parfumer af Comme des Garçons, Anrdèe Putman, Nasomatto, Mona di Orio, Annick Goutal, Juliette Has a Gun, Escentric Molecules, Miller Harris og Acqua di Parma
.
Lyse farver, rene flader og enkelhed præger butikken, der er designet af arkitekten Evelina Talandzeviciene fra tegnestuen Plazma – en butik, der bestemt er et besøg værd.