Det hotteste legetøj til julen i år er ”cute, cheap and collectible”
Det hotteste legetøj under juletræerne i år er ”cute, cheap and collectible” ifølge listen over det hotteste legetøj til julen 2010 fra Toys’R’Us. Trenden er altså billigt og nuttet legetøj, og meget af det er objekter, man kan samle på.
Selvom det ventes, at i hvert fald amerikanske forældre og bedsteforældre ikke er helt så prisbevidste som i det hårde kriseår 2009, er det alligevel legetøj til rimelige priser, der kommer til at dominere. Sidste år var Zhu Zhu Pets, pibende legetøjshamstre på hjul (!), det store hit til en pris på små 10 dollar pr. stk.
I år tror mange på, at Pillow Pets – en slags tøjdyr, som kan laves om til puder – bliver favoritten. Pillow Pets er netop nuttet legetøj, som ikke koster alverden, og som fåes i mange varianter. Og så er det legetøj af basiskarakter som i de gode gamle dage.
Se her top 15-listen over hot legetøj fra Toys’R’Us:
Calico Critters Luxury Townhouse fra International Playthings til $79.99. To-etages fireværelses legehus til figurerne Calico Critters.
Cuponk fra Hasbro Inc. til $14.99. Et spil, hvor det gælder om at få en bold i et bæger.
Disney Princess & Me-dukker fra Jakks Pacific til $49.99. 46 cm høje Disney-prinsessedukker som Ariel og Belle.
Disney/Pixars “Toy Story 3” Imaginext Tri-County Landfill fra Mattel’s Fisher-Price til $49.99. En legetøjslosseplads, som den kendes fra filmen Toy Story 3, og med figurer fra filmen.
Fast Lane Wild Fire RC fra Toys’R’Us til $89.99. 62 cm lang fjernstyret offroad-truck med rumlende motorlyde og ”flammer” fra udstødningsrøret.
Imaginext Bigfoot the Monster fra Fisher-Price til $109.99. Fjernstyret monster, som kan udføre over 80 handlinger og sige ord.
Leapster Explorer fra LeapFrog til $69.99. En elektronisk håndholdt lille skærm, bl.a. med touch screen-features, som rummer spil, film, aktiviteter og e-bøger til børn i alderen 4-9 år.
Loopz fra Mattel til $34.99. Elektronisk huskespil, hvor du hurtigere og hurtigere skal gentage bestemte håndbevægelser, som spillet genkender via bevægelsessensorer.
Minotaurus fra Lego Systems Inc. til $26.99. Et brætspil af legoklodser, hvor du skal finde vej til Minotaurus gennem legolabyrinten.
Monster High Cleo DeNile og Deuce Gorgon dukkesæt fra Mattel til $39.99. Teenage-monsterdukkerne Cleo DeNile og Deuce Gorgon er det sejeste par på Monster High.
Nerf N-Strike Stampede ECS fra Hasbro til $54.99. Kæmpe gevær, der skyder med legetøjsdartpile.
Pillow Pets fra Ontel Products Corp. til $19.99. Bløde bamser, der kan blive til puder.
Sing-a-ma-jigs fra Mattel til $12.99. Batteridrevne syngende plysdyr.
Squinkies Cupcake Surprise Bake Shop fra Blip Toys til $22.99. En dispenser, som spytter de små Squinkies-figurer ud, når man fodrer den med legetøjspenge. Åbnes dispenseren, fungerer den som en minislikbutik.
Tomica Hypercity Mega Station Set fra Tomy til $79.99. Fuldautomatisk togsæt med togbane, station og tog.