Skip to main content
  • Convenience | E-handel | Forbrugeradfærd | Teknologi | Trend

Forfatter: redhill
Dato: 24/06/2009

Dunkin’ Donuts gør det lettere for kunderne at bestille varer

dunk1

I dag skal det nok engang handle om kæder, der med små tiltag gør livet let lettere for kunderne.

Du kender situationen. Du er ansvarlig for at bestille pizza til kollegaerne/vennerne eller sandwichs eller hente kaffe og kage. En situation, hvor der er lige så mange præferencer, som kollegaer. Det er ofte ganske besværligt at få noteret alle folks ønsker korrekt ned, og dermed risikerer man at få forkerte varer med hjem.

Det problem har Dunkin’ Donuts løst for kunderne med hjemmesiden og iPhone-applikationen Dunkin’ Run. Den fungerer som følger.

En person tager ansvaret for at hente en større bestilling hos Dunkin’ Donuts. Han går ind på Dunkin’ Runs hjemmeside og opretter en ny bestilling. Man angiver, hvornår man vil hente bestillingen, og hvornår andre personernes bestillinger senest skal modtages. Så taster man kollegaernes eller vennernes email-adresser eller mobilnummer ind, og så modtager de en invitation til bestillingen. Invitationen indeholder de deadlines, som initiativtageren har sat.

dunkine28099-run
Ønsker de inviterede at bestille noget, klikker de på et link i mailen. Man kommer ind på Dunkin’ Runs hjemmeside, og her klikker man på de varer, man ønsker at købe. Alle de inviteredes bestillinger samles på en side, så personen med ansvaret for bestillingen har et nemt overblik over, hvad han skal købe i butikken.

Logger man ind på sin profil på Dunkin’ Run, kan man se historik over tidligere runs, som en gruppebestilling kaldes, man kan se hvilke produkter, man har føjet til sine favoritter, aflyse et run og poste den aktuelle status på et run på Facebook.

Dunkin’ Run er et godt eksempel på, hvordan man som detailhandelskæde kan gøre livet lidt lettere for sine kunder med sociale teknologier, og dermed øge antallet af kunder. Alt for mange kæder vælger en løsning, hvor man opretter en Facebook-profil, og ikke bruger den til at skabe værdi for kunderne. Alt man kan gøre, er at blive fan af kæden.

Den tilgang er utilstrækkelig. På sociale netværk handler det om at være – tadaaa:  social. Det vil sige, at man enten går i dialog med kunderne (statisk information på en social platform er ikke social, og dermed ikke cool), eller man forsyner kunderne med redskaber til at organisere sig om og engagere sig i din kæde eller dit produkt.

Det er det sidste Dunkin’ Run gør, og det er det der gør den god. Eneste mangel er, at man ikke kan e-maile ordren til Dunkin Donuts, så den står klar til afhentning, når man kommer ned i butikken. Men det kommer nok.

dunk-iphone

Det sker

Det sker

  • Medlemsmøde

    6.dec 2023

    Vores næste Retail Connect medlemsmøde er den 6. dec.

  • Konference

    14.mar 2024

    Tilmeld dig årets store Refresh Retail konferencen 2024

  • NYC tur

    13-16.jan 2024
    Kom med til NYC og NRF d. 13-16 januar 2024
  • AI Foredrag

    Book her

    Temaet handler om AI og dens udvikling i central europa

  • Prognose 2033

    Læs her

    Nu kan du få fingrene i den seneste prognose for dagligvarehandlen

  • Foredrag

    Book her

    Vil du vide hvordan du vinder fremtidens kunde?

  • Bøger

    Bestil her

    Med viden og overblik står du stærkere

0
    0
    Se kurv
    Din kurv tomRetur til shop