Skip to main content
  • Dagligvarer | Forbrugeradfærd | Innovation | Mærkevareproducenter | Markedsføring | Miljø og etik | Oplevelser | Strategi | Teknologi

Forfatter: redhill
Dato: 26/06/2014

Forfriskende markedsføring

Mange forbinder brands som Coca Cola og Sprite med læskedrikke, som slukker tørsten. Coca Cola har længe været positioneret i top 3 som et af de mest værdifulde brands i verden. Brandet er kendt for løbende at lave kampagner, der flytter produktet fra det rent funktionelle niveau, en læskedrik, over til et emotionelt niveau. Sprite, som er udviklet af Coca Cola Company, har ligeledes en høj brandværdi, men kan dog ikke måle sig med Coca Cola. Dens seneste markedsføringstiltag viser dog en vilje til at øge sin brand loyalitet samt brand LOVE. De to brands iscenesætter og aktiverer sig selv på en helt ny måde, hvilket skaber en anderledes oplevelse hos forbrugeren. De to brands giver altså noget til forbrugeren uden, i princippet, at forvente noget igen.

Coca Cola: ”Hello Happiness”

Hver dag kommer flere tusinde sydasiatiske arbejdere til Dubai for at arbejde for en bedre fremtid for deres familier. Det gør de for, at deres børn kan få en uddannelse og flere af dem siger, at hvis det hjælper deres nærmeste til et bedre liv, vil de arbejde her for altid. Med en gennemsnitlig løn på $6 om dagen og en minutpris på knapt $1, er der selvsagt sjældent at arbejderne har mulighed for at ringe hjem. Dette problem afhjalp Coca Cola for en kort stund med kampagnen ”hello happiness”. Kampagnen bestod i, at Coca Cola satte fem specielle  telefonbokse op, hvor ét låg fra en Colaflaske, kunne indløses til tre minutters telefonsamtale hjem til. Denne mulighed benyttede arbejderne i stor stil og på bare en måned havde mere end 40.000 brugt telefonboksene til at ringe hjem. I april måned, efter at boksene havde været oppe i bare en måned, demonterede Coca Cola dem igen.

Coca Cola

Den kortvarige kampagne spredte meget glæde, og satte Coca Colas brand ind i en anden sammenhæng end tidligere set. Kampagnen blev dog taget imod med delte meninger fra den skeptiske omverden. For nogle var det en påmindelse om de hårde vilkår, som mange lever under og denne gruppe blev derfor rørt over videoen. Andre havde en sarkastisk tilgang til kampagnen og påpeger, at ”happiness” ville være arbejdsvilkår, som ikke er skyld i tusinder af dødsfald om året. Vurdér selv videoen herunder:

Sprite: ”Sprite Shower”

I 2012 bad Sprite sit ad agency Ogilvy & Mather Brasil om at komme op med en genial idé om at lave brand activation på en helt ny måde  – og det var lige hvad de gjorde. På udvalgte strande i Brasilien og Israel blev det såkaldte ”Sprite Shower”, men udseende som Sprite automater, sat op med det formål at nedkøle de solbadende strandgæster. Folk valfartede til de populære brusere og Ogilvy & Mather Brasil vandt da også, i 2012, en gold award ved Cannes Lions International Festival of Creativity for deres unikke idé.

Sprite

Med dette markedsføringstiltag, har Sprite ikke kun øget sin brand awareness, men også chancen for, at brandet i højere grad ligger som top of mind hos forbrugeren. Sprite Shower er lavet til at køle strandgæster ned og dermed vil disse, med stor sandsynlighed, begynde at associere Sprite sodavand som havende samme effekt. På den måde, har Sprite altså styrket sit brand på mange områder med blot ét tiltag, som virksomheden, i realiteten, ikke har nogen indtjening på. Se den geniale idé i videoklippet herunder:

Fremtidens marketing handler om hele tiden at tænke ud af boksen og finde på nye måder at styrke sit brand på. Effektfulde markedsføringskampagner skal derfor blive ved med at overraske forbrugeren på nye måder, da det emotionelle bånd til et brand i stigende grad bliver mere værdifuldt. Dette skyldes at 70 % af alle købsbeslutninger træffes ubevidst og dermed vil brands med høj grad af brand LOVE selvsagt være top of mind og i sidste ende være forbrugerens ubevidste valg. Dermed er dette blot to eksempler ud af mange og det mest banebrydende markedsføring, har med garanti ikke set dagens lys endnu.

Det sker

Det sker

  • Medlemsmøde

    6.dec 2023

    Vores næste Retail Connect medlemsmøde er den 6. dec.

  • Konference

    14.mar 2024

    Tilmeld dig årets store Refresh Retail konferencen 2024

  • NYC tur

    13-16.jan 2024
    Kom med til NYC og NRF d. 13-16 januar 2024
  • AI Foredrag

    Book her

    Temaet handler om AI og dens udvikling i central europa

  • Prognose 2033

    Læs her

    Nu kan du få fingrene i den seneste prognose for dagligvarehandlen

  • Foredrag

    Book her

    Vil du vide hvordan du vinder fremtidens kunde?

  • Bøger

    Bestil her

    Med viden og overblik står du stærkere

0
    0
    Se kurv
    Din kurv tomRetur til shop