Fra Croissanter til Couture
– 8 butikker i Paris, der er et besøg værd
Paris har altid haft en særlig plads i mit hjerte. Lige siden jeg som 18-årig tog min franske studentereksamen i byen og opdagede, at baguetter smager bedst, når de købes i Paris.
Jeg elsker byens puls – den slags puls, der kun kommer fra kaffe og croissanter, der indtages på en fortovscafe i byernes by. Jeg elsker de små butikker i Marais, hvor man kan finde alt fra vintage til trendy butikker. Og så er der Sacré-Cœur, som har en helt speciel plads i mit hjerte, selvom man efterhånden kæmper med turisterne for at få det perfekte selfie med udsigten.
I år blev min glæde for Paris fordoblet, for jeg opdagede, at byens retailscene er lige så fantastisk som dens croissanter. Det betød, at jeg kunne kombinere ferie, passion og arbejde på den bedst mulige måde – og bare lige for at slå det fast: min familie har absolut intet imod at “arbejde”, når det betyder shopping i de fedeste butikker.Her er otte butikker, som du absolut ikke må gå glip af, hvis du finder dig selv i Paris.