Flemming Effersøe
Han trådte ind ad bagdøren – og forvandlede kulturen indefra
I sit første interview efter offentliggørelsen af Coops regnskab for 2024 giver Michael Løve sin vurdering af udviklingen og fremtiden for Coop.
Via sin rolle som topchef i energiselskabet OK har Michael Løve det indirekte øverste ansvar for Coops butikker. Til juni er det et år siden, han blev næstformand i Coops bestyrelse – og første regnskab under den nye ledelse viser en bemærkelsesværdig vending.
Coops regnskab for 2024 er offentliggjort, og det viser en samlet resultatforbedring på 3,3 mia. kr. i forhold til sidste år – herunder en underliggende driftsforbedring på 750 mio. kr. Et klart fingerpeg om, at den turnaround, topchefen for OK, Michael Løve, og Coops adm. direktør Thor Skov Jørgensen har sat i gang, er ved at slå rod.
– Det går frem på næsten alle driftsparametre – avancen, kassationer, svind, leveringsgrader. Men vi er stadig ydmyge. Der er langt igen, men i Coop kan de med rette være stolte af det arbejde, der er lagt indtil nu, siger Michael Løve.
I sin eneste offentlige kommentar til regnskabet – en LinkedIn-opdatering fra 24. april – skrev han:
”Udviklingen går den rette vej. Den fremgang, som er skabt de sidste 12 måneder, fortjener stor anerkendelse. Jeg håber mine kolleger overalt i Coop ranker ryggen i dag og med fornyet kraft fortsætter det arbejde, de er godt i gang med.”
Siden