Flemming Effersøe
ICA Gruppen i stor teknologisk transformation
Nordens største dagligvarekoncern styrker samarbejdet med sine købmænd gennem kunstig intelligens. 2000 medarbejdere er rykket tættere på AI.
Kunstig intelligens (AI) repræsenterer et paradigmeskifte, der vil muliggøre helt nye typer af værdiskabelse for både kunder og ICA Gruppen og dens medarbejdere.
– Vi ser allerede nu, hvordan AI ikke blot hjælper med at effektivisere interne processer, men også spiller en aktiv rolle i at skabe stærkere relationer mellem butikker og forbrugere, siger Nina Jönsson, der er adm. direktør Nina Jönsson for Nordens største detailhandelsvirksomhed ICA Gruppen.
Ifølge ICA drives AI-udviklingen af tilgængeligheden af relevante data, avanceret dataanalyse og koncernens målrettede handlinger – alt sammen for at skabe en positiv forskel i den fysiske butiks møde med kunderne.
ICA Gruppen skriver i sin årsrapport for 2024, der blev udgivet for nylig, at ”flere af de digitaliseringsprojekter, der i øjeblikket drives inden for ICA Sverige, Rimi Baltic, Apotek Hjärtat og ICA Banken, har til formål at kunne møde kunderne på en endnu bedre, mere personlig og mere effektiv måde – både i fysiske og digitale kanaler”.
Det fremgår af årsrapporten, at yderligere investeringer i sortiment, teknologi og infrastruktur skal bidrage til forbedre kundeoplevelser og tilbyde et samlet set stærkere tilbud.
Mere end 2000 medarbejdere i ICA Gruppen har været på seminarer, læringssessioner og workshops. Målet var at udforske og implementere de teknologier, der vil forme fremtidens forretning.
Det er en medarbejdersatsning, der fortsætter i 2025, og som er drevet inden for ICA Greenhouse. Det er ICA Gruppens koncept for kompetenceudvikling og kontinuerlig læring inden for kritiske områder.
Det overordnede mål er at øge loyalitet og samarbejde mellem koncernen og de selvstændige købmænd, der står for godt halvdelen af omsætningen på 110 mia. svenske kr. (ca. 73 mia. danske kr.) i ICA Sverige i