Skip to main content
  • Bolig | Butikker | Generelt | Markedsføring | Trend

Forfatter: redhill
Dato: 27/04/2009

Krise? Så skal der mere i lønningsposen

Midt i den økonomiske krise dukker lønnedgang op som tendens i Danmark. Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen siger til DR, at den nyeste modedille er at tilbyde medarbejderne at gå ned i løn.
LO’s nyhedsbrev A4 fortæller, at 54 procent af de danske lønmodtagere er parate til at gå mindst fem procent ned i løn, 26 procent tager endda gerne et hug på ti procent, hvis alternativet er fyring.

Det svarer til at spørge, om man vil spise en skovsnegl, hvis alternativet er at træde på et rustent søm. Tja, det ville man jo nok, hvis det er stillet op på den måde.

Spørgsmålet antyder fejlagtigt, at det eneste alternativ til lønnedgang er fyring. Sådan er det naturligvis ikke, for enhver ved jo, medarbejdernes motivation og indsats følger med lønnen ned, og det er præcis, hvad virksomhederne ikke har brug for – ikke mindst i en krise.

Tværtimod gælder det om at holde niveauet så højt som muligt, hvilket Europas største byggevarekæde, B&Q, har forstået.

B&Q har afsat 76 mio. kroner i aktier til butikschefer til gengæld for at de opretholder et højt niveau i butikkerne.
Planen hedder “Let’s share it” og løber over tre år. Kravet til butikscheferne er, at de lever op til de retningslinjer, der er for butikkernes udseende, varepræsentationer og kundeservice – de skal sådan set bare gøre, som der står i deres jobbeskrivelse. Herefter venter en potentiel belønning på over 200.000 kroner i gennemsnit.

Foreløbig har 300 af 331 butikker i Storbritannien og Irland levet op til retningslinjerne og har dermed modtaget en bonus.

I en pressemeddelelse siger B&Q’s direktør Euan Sutherland, at det i krisetider er nødvendigt at have højt motiverede butikschefer, der ved, hvad der forventes af dem. Via bonusprogrammet gør B&Q sig på samme tid attraktiv over for kunder og butikschefer.

B&Q har afsat yderligere 8,5 mio. kroner er afsat til at opgradere øvrige medarbejderes kvalifikationer. Mere end 15.000 medarbejdere skal på efteruddannelse i kundeservice i år.

Det er de færreste detailkæder, der kan holde det høje niveau fra de seneste års vækst. Men alle kæder kan arbejde aktivt på at minimere tilbagegangen.
Det kræver  motiverede, kundeorienterede medarbejdere – godt vi har løn og bonusordninger at motivere med, når vi har mest brug for det.

Det bedste værn mod krisen er ifølge B&Q en høj standard i butikkerne, når det gælder kundeservice, varepræsentation og udseende.
Det bedste værn mod krisen er ifølge B&Q en høj standard i butikkerne, når det gælder kundeservice, varepræsentation og udseende.

Det sker

Det sker

  • Medlemsmøde

    6.dec 2023

    Vores næste Retail Connect medlemsmøde er den 6. dec.

  • Konference

    14.mar 2024

    Tilmeld dig årets store Refresh Retail konferencen 2024

  • NYC tur

    13-16.jan 2024
    Kom med til NYC og NRF d. 13-16 januar 2024
  • AI Foredrag

    Book her

    Temaet handler om AI og dens udvikling i central europa

  • Prognose 2033

    Læs her

    Nu kan du få fingrene i den seneste prognose for dagligvarehandlen

  • Foredrag

    Book her

    Vil du vide hvordan du vinder fremtidens kunde?

  • Bøger

    Bestil her

    Med viden og overblik står du stærkere

0
    0
    Se kurv
    Din kurv tomRetur til shop