Da finanskrisen ramte, blev alle kræfter sat ind på at redde nødstedte virksomheder igennem de vanskelige tider. Kæderne trimmede organisationen, afskedigede personale og lukkede butikker, der ikke var rentable. Fra politisk hold blev der vedtaget store bankpakker, der skulle sikre en lettere adgang til likviditet for kæder i vanskeligheder.

I USA er de værste chok over krisen ved at have lagt sig – man har anerkendt og forstået, at man befinder sig i historisk vanskelig periode. Efter chokket og redningsplanerne følger spørgsmålene. Hvorfor gik det så galt, og er virksomhederne organiserede på en ansvarlig måde?
Et af de områder, der for alvor er ved at komme fokus på, er de astronomiske lønninger og bonusser, som toplederne i amerikansk detailhandel hæver.  At forbrugerne kan blive forargede over de enorme beløb CEO’s og andre høje herrer tjener, behøver man bare at spørge AIG om.

AIG stod for alvor for skud, da det kom frem, at selskabets øverste ledelse havde modtaget enorme bonusser i en periode, hvor forsikringskoncernens økonomi var så truet, at man over en seksmåneders periode modtog 173 mia. dollar i støtte fra den amerikanske regering.
Herhjemme var forargelsen også til at tage at føle på, da det kom frem, at tre topledere i Roskilde Bank havde modtaget 55 mio. kroner i bonus til deling.

Samme type forargelse er nu ved at ramme flere amerikanske detailvirksomheder. I en tid præget af fyringer, nedgang i løn, butikslukninger osv., har amerikansk presse ikke været sene til at grave topcheferne i detailhandlens lønninger frem.

eBays chef tjener 275 gange så meget som Amazons
Lønningerne har ikke stået til voldsom debat i tider, hvor virksomhederne præsterede godt. Der har været en antagelse om, at man belønnes i gode tider, og tager ansvar i dårlige. Det sidste er der bare flere topchefer, der har været mindre gode til.

Tag for eksempel John Donahoe, der blev ansat som CEO hos eBay tidligt i 2008. For hans ni måneder lange indsats i 2008, kunne han hæve 22,5 mio. dollar, og samtidig se tilbage på et år, hvor omsætningen faldt  fire kvartaler i træk for første gang i virksomhedens historie, en rød bundlinje i årets fjerde kvartal, hvor man tabte syv procent i den vigtige julesæson og en aktie, som faldt med 62 procent.  Den indsats blev altså belønnet med 22,5 mio. dollar i løn, bonusser og aktier.
Til sammenligning kom Amazon ud af 2008 med en vækst i nettoindkomsten på 36 procent, og i årets fjerde kvartal, hvor eBays salg altså faldt med syv procent, steg Amazons med 18 procent.

I 2008, hvor eBay oplevede stor tilbagegang samtidig med at John Donahoe hævede 22,5 mio. dollar, hævede Amazons CEO og stifter Jeff Bezos beskedne 81,840 dollar i løn – og der var ingen bonusser oven i. Bezos har i øvrigt ikke tildelt sig selv lønforhøjelse siden virksomheden blev stiftet i 1994.

Nu skal man ikke have ondt af Jeff Bezos. Har ejer en stor portion aktier i Amazon, og er milliardær på den bekostning. Men signalpolitikken er ikke til at tage fejl af. Hverken det signal man sender til forbrugerne eller ens ansatte.

Lee Scotts bonus 3.333 gange større end de andre ansattes
Også Walmart er kommet i amerikanske mediers søgelys. Verdens største detailkæde udbetalte for nylig to mia. dollar i bonusser til deling mellem ca. en mio. af kædens ansatte. Det vurderes at en bonus i gennemsnit ligger på lidt over 900 dollar, hvilket heller ikke er så dårligt midt i en finanskrise.

Men, men, men: bonussen på 900 dollar er kun 0,03 procent af den bonus som Lee Scott modtog for sin indsats i Walmart i 2008. Scott hævede 4,12 mio. dollar i bonusser i 2008. Lægger man Scotts løn oveni tjente han 17,5 mio. dollar i 2008. En gennemsnitsløn i Walmart var samme år estimeret til ca. 25.000 dollar (Walmart offentliggør ikke lønninger, og derfor er gennemsnitslønnen estimeret).

Altså var Lee Scotts løn i 700 gange højere end gennemsnitslønnen i Walmart. Det har fået kritikere ud af buskene. Både utilfredse Walmart-ansatte og journalister stiller for tiden spørgsmålstegn ved, om én mands indsats er 700 gange mere værd end de manges.

Journalister og almindelige mennesker, der er skeptiske over for ødselhed, belønning af de få frem for de mange, ansatte og myndighedspersoner, der stiller kritiske spørgsmål til ledelse og økonomi kan meget vel blive en af konsekvenserne af finanskrisen.
Derfor er det måske på tide at se sin egen organisation efter for at sikre sig, at der er balance lønningerne i mellem, og på den måde sikre sig, at man ikke pludselig får pressen og sine ansatte i mod sig.