-
Analyse | Forbrugeradfærd | Information | Innovation | Teknologi | Trend
Retail Darwinism: Adapt or Die
Vi er i disse år vidne til en tsunami af forandringer, som for altid vil ændre retailverdenen og langt hen ad vejen allerede har sat sine dybe spor i detailhandlen. Grænserne mellem kanaler nedbrydes, og traditionelle retailere fokuserer i stigende grad på digitale løsninger, mens brands og online retailere åbner fysiske butikker som vidne til den fysiske butiks fortsatte relevans.Markedet har i mange år været kendetegnet ved en stor grad af forudsigelighed, men de dage er ovre. Ændringerne er konstante og kommer fra både kendte og nye sider. Den traditionelle forretningsmodel i retail er udfordret, mens nye, spændende koncepter og forretningsmodeller lanceres i en lind strøm.[blockquote text=”Det er nye tider for retail!” show_quote_icon=”yes”]Ikke retail apocalypse, men retail transformation
I detailhandlen er der nu gennem en længere årrække blevet skabt et narrativ omkring butiksdød, og hvordan e-handlen, vil give de fysiske butikker dødsstødet.
Men er dette korrekt? Og er det hele sandheden?
Branchen er uden tvivl i transformation, og den er drevet af ændrede forbruger- og forbrugsmønstre. Det viser sig ikke blot i form af nye forretningsmodeller, nye kanaler, ny teknologi, men også gennem strukturelle ændringer i detailhandlen.
Kunderne bestemmer – men hvordan vindes de?
Kunderne er og bliver centrum for en succesfuld forretning. Det er dem, der sikrer virksomhedens eksistens – både i morgen og i fremtiden. Få personer kan via mavefornemmelser forudse, hvad markedet og kunderne har brug for, og langt de fleste har brug for data til at understøtte de store beslutninger i virksomheden.
Gennem dybe kundeindsigter og kundeforståelse har man grundlaget for at forudse mulig udvikling og på det grundlag udvikle sin forretning. Som Steve Jobs udtrykte det, gælder det om at komme så tæt på kunderne, at man kan fortælle dem, hvad de har brug for, længe før de selv ved det.
6 nye kundetyper
Vi har i vores undersøgelser i forbindelse med udviklingen af bogen ”Refresh Retail 2.0” identificeret seks toneangivende kundetyper, på tværs af alder, som retailere og brands bør tage aktivt stilling til.
Netop de seks typer sætter rammerne for shopping i fremtiden på tværs af de fire generationer. Nogle af kundetyperne ses pt. stærkere i nogle aldersgrupper, men forventes at påvirke og influere de andre i fremtiden, mens andre allerede nu er markante på tværs af alder. De stiller alle nye krav til retailere og brands og kræver nytænkning i alle led.
De seks nye kundetyper er:
De Sociale Enspændere dækker over et paradoks. Forbrugerne er på den ene side meget mere sociale end tidligere og dyrker i høj grad fællesskabet, mens de på den anden side også bliver mere orienteret omkring egoet og følgelig søger mere tid til sig selv.
De Bekymrede Digitalister udspringer fra, at verden er blevet digital, og forbrugerne er blevet ”Digitalister”, som forholder sig kritisk til teknologien, dens muligheder og begrænsninger. Der er en stor bevidsthed omkring, hvilke dataspor der efterlades, og på tværs af generationerne er der en klar tendens til, at man passer bedre på sine personlige data.
De Omnipotente Butiksfans dækker over en stor gruppe af danskerne, der stadig har den fysiske butik som deres foretrukne kanal, men som i større og større grad bliver influeret af det digitale.
De Tillidshungrende Klimakrigere er en voksende gruppe på tværs af alle aldersgrupper, som har en øget bevidsthed omkring bæredygtighed og klima.
De Travle Convenience-tilhængere afspejles i, at danskerne er blevet ekstremt opmærksomme på at optimere deres tid og få det fulde udbytte af den tidsinvestering, de laver. Det store tidsfokus skyldes, at danskerne føler, de har mere travlt end nogensinde før, og tiden skal derfor bruges på det, der er væsentligt for livskvaliteten, mens det overflødige og værdiløse skæres fra i det omfang, det er muligt.
De Informationssultne Værdijægere har grobund i, at danskerne er snusfornuftige og bevidste omkring en stor del af indkøbet. Hvad der havner i kurven – og til hvilken pris – bliver optimeret ud fra udvalgte valgkriterier, som varierer afhængigt af aldersgruppen.
Kan du følge med forbrugerne?
Vil du have inspiration og værktøjer til, hvordan du innoverer og gentænker forretningsmodellen? Få mere viden og indsigter om de seks nye kundetyper og om, hvordan du gør dig relevant som brand og retailer i bogen Refresh Retail 2.0.[button target=”_self” hover_type=”default” text=”Læs mere om Refresh Retail 2.0″ link=”https://enjoy.redhill.dk/ret/praesentation/refresh-retail-2-0/”]Dette indlæg har været bragt i Dansk Handelsblad d. 24.01.2020