-
Beklædning | Butikker | DIY | Innovation | Mærkevareproducenter | Markedsføring | Miljø og etik | Mode | Oplevelser | Strategi | Trend
Timberland kombinerer mode og natur i purpose-ledt flagskibsbutik
D. 4. og 5. maj 2022 tager vi på retailtur til London, hvor vi skal besøge nogle af storbyens mest spændende og innovative butikskoncepter! I selskab med vores retaileksperter og ligesindede retail-entusiaster, får du en guidet tur rundt i byen for at opleve det nyeste og mest inspirerende retail, så du kan få masser af inspiration med hjem i kufferten. Én af de butikker, vi skal besøge, er Timberland, der har et særligt stort fokus på natur, bæredygtighed og kreativitet. Læs med her.Timberland gør shoppingoplevelsen grønTimberland-butikken på Carnaby Street i London er brandets første purpose-ledte flagskibsbutik i Europa. Det vil sige, at butikken ikke blot sælger produkter for at få en indtjening, men også har et specifikt formål med salget i butikken. I Timberlands tilfælde er formålet, udover deres overordnet purpose med at gøre en forskel i verden ved bl.a. at passe på naturen, og at opfordre kunderne til at gøre det samme ved at forankre brandets DNA og tætte tilknytning til det grønne i den fysiske butik. Ifølge vice president hos Timberland, Argu Secilmis kombinerer butikken på Carnaby Street mode med naturen, og sammen skaber de to elementer en markedsplads, hvor kreativitet og nye, grønne ideer kan blomstre. Timberland forsøger altså at bringe naturen og outdoor-livet ind i shoppingoplevelsen, og det gør de bl.a. via deres indretning, som bl.a. består af levende træer, grønne nuancer og informationer omkring bæredygtighed, placeret rundt omkring i butikken.
Fokus på kreativitet og bæredygtighedFlagskibsbutikken har i høj grad fokus på bæredygtighed og den unikke kundeoplevelse. Den strækker sig over ca. 240 m2, og er indrettet med et hav af planter og informationer omkring brandets bæredygtige tiltag, hvilket er med til at understrege den stærke tilknytning til naturen overfor kunderne. Dertil er den indrettet med grønne naturelementer såsom levende træer og en beplantet væg, der sammen bidrager til at forankre naturen i den fysiske butik.
Kunderne har derudover mulighed for at slippe kreativiteten løs i butikkens såkaldte Design Your Own (DYO)-station, hvor de kan designe deres egen version af Timberlands mest ikoniske støvler samt lære om brandets ambitioner om en grønnere fremtid. Det fungerer via digitale skærme, hvor kunderne altså kan vælge mellem forskellige materialer og farver og dermed designe en støvle efter deres egen personlige smag.I 2019, da butikken åbnede, lancerede Timberland en global kampagne under navnet Nature Needs Heroes, hvor de satte sig et mål om at plante 50 mio. træer rundt omkring i verden inden 2025 samtidig med, at de opfordrede folk i hele verden til at være såkaldte ”grønne helte” og passe godt på naturen. Dette projekt kan kunderne læse mere om på butikkes digitale skærme, der hænger flere steder på væggene. Her kan de også fordybe sig i flere af brandets andre grønne initiativer og CSR-principper. På den måde kobinerer butikken den klassiske butiksoplevelse med et dybere lag, der skaber en både kreativ, meningsfuld og på mange måder emotionel kontakt til sine kunder. En både relevant og unik kombination.[button target=”_self” hover_type=”default” text=”Læs mere her” link=”https://enjoy.redhill.dk/ret/retailtur-til-london/”][